Skatteudspil øger ikke de geografiske indkomstforskelle - tværtimod

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Pressemeddelelse

En ny CEPOS-analyse punkterer påstanden om, at SVM-regeringens skattelettelser er geografisk skævvredne. Tværtimod reducerer skatteudspillet de geografiske indkomstforskelle en anelse

Siden regeringens nye skatteudspil er blevet lanceret, er der blevet spekuleret i, om udspillet øger de geografiske indkomstforskelle. Men det gør det ikke – tværtimod.

”Der er altså ikke tale om, at indkomstforskellene mellem kommunerne stiger med skattereformen. Tværtimod så bliver indkomstforskellene reduceret en anelse,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.

I langt de fleste kommuner giver skattelettelserne en stigning i indkomsten efter skat på 0,6-0,8 pct.

”Når skattelettelserne er så jævnt fordelt rent geografisk, så skyldes det bl.a., at beskæftigelsesfradraget udgør langt den største del af skattelettelsen, og det går bredt ud til alle i beskæftigelse,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.

Også målt på de 10 mest velstående kommuners andel af indkomsterne efter skat, reduceres den geografiske ulighed en anelse. Det skyldes særligt, at Gentofte og Rudersdal får reduceret deres andel af indkomsten efter skat som følge af indførelsen af top-topskatten.

”Top-topskatten er en dybt skadelig skat på de mest produktive danskere; den giver i bedste fald et minimalt provenu, og en top-topskatteyder spytter i forvejen rigeligt i fælleskassen – de betaler 18 gange så meget i skat som en gennemsnitsdansker,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.

Effekt på indkomst efter skat af SVM-regeringens skatteudspil, pct.

Resumé

SVM-regeringens skatteudspil har fået kritik for, at skattelettelserne er størst målt i kroner i fx Allerød, Furesø og Egedal, mens de er mindre på fx Langeland og Lolland. Men ser man på gængse mål for geografisk indkomstulighed, så reducerer skattereformen faktisk indkomstforskellene mellem kommunerne en anelse:

  • Gini-koefficienten mellem kommunerne reduceres en anelse fra 7,99 til 7,98, jf. figuren. Denne metode til at måle indkomstforskelle mellem kommuner er tidligere blevet anvendt af Skatteministeriet.
  • I langt de fleste kommuner giver skattelettelserne en stigning i indkomsten efter skat på 0,6-0,8 pct. Når skattelettelserne er så jævnt fordelt rent geografisk, så skyldes det bl.a., at beskæftigelsesfradraget udgør langt den største del af skattelettelsen, og det går bredt ud til alle i beskæftigelse.
  • Også målt på de 10 mest velstående kommuners andel af indkomsterne efter skat, reduceres den geografiske ulighed en anelse. Det skyldes særligt, at Gentofte og Rudersdal får reduceres deres andel af indkomsten efter skat
  • Der er ikke tale om store reduktioner i indkomstforskelle på tværs af kommunerne. Men analysen viser, at der altså ikke er tale om stigende indkomstforskelle rent geografisk, tværtimod.
  • Geografisk ulighed bør under alle omstændigheder ikke være et kriterium ved vurderingen af en skattereform, fordi skattesystemet slet ikke er tiltænkt en rolle i omfordelingen mellem kommunerne. Det står den kommunale udligningsordning derimod for.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 293,9 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jørgen Sloth

    Cheføkonom

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 293,9 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jørgen Sloth

    Cheføkonom

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk