”Danmark er i den paradoksale situation, at der er et betydeligt råderum til efterårets skattereform på 48 mia.kr. om året. Det skyldes bl.a., at de offentlige finanser nu er teknisk ”overholdbare”. Budgetlovens krav til den strukturelle saldo indebærer imidlertid, at ”spillerummet” til at udnytte råderummet er meget beskedent de kommende fem år. Samtidig er mulighederne for hensigtsmæssige omlægninger fra indkomstskat til andre skatter ved at være udtømt. Uden initiativer til at gøre spillerummet større, vil en ambitiøs skattereform indeholdende de nødvendige lettelser i personskatten derfor være vanskelig”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
Hvis regeringen tilmed fastholder sit mål om balance på den strukturelle saldo i 2020, er råderummet låst frem til da. Det viser analysens beregninger.
Otto Brøns-Petersen anbefaler forligspartierne at følge EU-reglerne og fastsætte struktursaldokravet på 1 pct. af BNP i stedet for ½ pct.
”I kriterierne for en fastsættelse af struktursaldokravet på 1 pct. indgår, om den offentlige gæld, følsomheden over for demografiske skift og de offentlige finansers konjunkturfølsomhed er tilstrækkeligt lave. De første to karakteristika er kendetegnende for Danmark. Det vil således være i overensstemmelse med EU-reglerne at hæve underskudsgrænsen til 1 pct.”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
Otto Brøns-Petersen understreger, at det øgede råderum skal øremærkes og benyttes til etablering af en reformpulje til gennemførsel af reforminitiativer:
”Puljen kan anvendes, hvis partierne bag budgetloven er enige om reforminitiativer. Aktuelt vil en del af afskaffelsen af PSO-afgiften være en oplagt mulighed at finansiere med denne pulje. Det kan erstatte de foreslåede indkomstskattestigninger, som regeringen ikke kan finde flertal for”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
”Budgetloven er et af de største fremskridt i mange år. Derfor bør man ikke gå længere end denne forsigtige tilpasning”, slutter analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
Analysen viser desuden, at det såkaldte ”hængekøjeproblem” med for store underskud om 15-40 år kan løses ved at fremrykke indekseringen af pensionsalderen fra 2030 til 2025.
