Staffing Ratios Effect on Childcare Quality and Child Outcomes in the Light of Denmark’s Minimum Standards: A Meta-Systematic Literature Review of International and Scandinavian Evidence
Udgivet d.
1. oktober 2025 - 20:00
Arbejdspapir
Resume
Dagtilbudsområdet anerkendes bredt for sin udviklingsmæssige, økonomiske og sociale betydning, særligt i forhold til at reducere socioøkonomiske uligheder og fremme børns færdighedsudvikling. Danmark har en høj indskrivningsrate og relativt høje udgifter til dagtilbud sammenlignet med andre lande, og landet har gennemført reformer, som fastsætter minimumskrav til normeringerne i dagtilbud. Kravene indebærer, at der som minimum skal være én voksen pr. tre børn i vuggestuer og én voksen pr. seks børn i børnehaver. Formålet med disse politiske tiltag er at styrke kvaliteten i dagtilbuddene, men det er uklart, i hvilken grad forskningen dokumenterer, at forbedrede normeringer reelt øger kvaliteten, og om de har en målbar effekt på børnenes udvikling. Det er ligeledes relevant at vurdere, om forskningsbaseret evidens understøtter de fastsatte minimumskrav.
For at belyse disse spørgsmål gennemfører denne artikel en systematisk gennemgang af eksisterende evidens, repræsenteret ved systematiske reviews, metaanalyser og scoping reviews. Analysen fokuserer på normeringers betydning for kvaliteten i dagtilbud, børns kognitive, socioemotionelle og faglige resultater samt på, om den empiriske evidens kan bidrage til at vurdere og understøtte omfanget af de fastsatte minimumsnormeringer.
Gennemgangen viser, at selvom nogle studier tyder på, at lavere antal børn pr. voksen kan forbedre udviklingsresultater, er resultaterne stærkt kontekstafhængige og dermed inkonsistente. Metodologiske udfordringer, såsom heterogenitet, økologisk validitet og manglende kausale estimater, vanskeliggør entydige konklusioner. Der er behov for flere eksperimentelle studier, især med fokus på yngre børn, optimale normeringer, samt perspektiver, der rækker ud over personalenormeringen alene.
Forskningen fremhæver vigtigheden af passende normeringer i dagtilbud, men den samlede evidens understøtter ikke entydigt, at bedre normeringer konsekvent øger kvaliteten eller forbedrer børns udvikling. Dette peger på et komplekst samspil mellem strukturelle og processuelle faktorer. En tværsnitsanalyse af skandinaviske og internationale studier viser bemærkelsesværdige forskelle: Danske forskere anbefaler generelt færre børn pr. voksen, mens internationale undersøgelser viser blandede resultater. Kvalitative studier fremhæver negative konsekvenser af utilstrækkelige normeringer, mens den kvantitative evidens fortsat er for tvetydig og utilstrækkelig til at drage klare konklusioner.
Analysen understreger behovet for mere empirisk robust forskning, som kan danne grundlag for evidensbaserede politiske beslutninger om normeringer, især med henblik på at optimere ressourceanvendelse og forbedre kvaliteten i dagtilbuddene. Forskning bør i særdeleshed undersøge samspillet mellem normeringer, personalets kvalifikationer og pædagogisk praksis, samt inkludere cost-benefit-analyser af normeringsforbedringer for at understøtte bæredygtige og højtkvalitative dagtilbudspraksisser.
Samlet set giver den eksisterende evidens ikke grundlag for faste minimumsnormeringer, og de nuværende standarder fungerer snarere som normative benchmark end som minimumskrav understøttet af den samlede internationale forskningsevidens.
Perspektiver af analysens resultater
Gennemgangen af forskningen i normeringer og kvalitet i daginstitutioner peger på meget andet end normeringer, som vejen til at opnå kvalitetsforbedringer i daginstitutionerne. Pædagogers faglige kompetencer, ledelse og daglig pædagogisk praksis spiller i mange tilfælde en lige så stor – eller større – rolle.
Det betyder ikke, at normeringer er fuldstændig uvæsentlige. Eksempelvis kan meget dårlige normeringer kan have negativ effekt, og gode normeringer med veluddannet personale kan have en positiv effekt. Men normeringer alene løser ikke de kvalitetsproblemer, vi står med i Danmark. Effekten afhænger af, hvordan ressourcerne anvendes – og især af, hvem der bemander stillingerne. Det er ikke vejen til øget kvalitet at ansætte flere voksne, hvis de ikke har den nødvendige pædagogiske faglighed.
Man finder i den pædagogiske forskning evidens for, at uddannelse og opkvalificering af personalet, stærk pædagogisk ledelse og målrettet faglig praksis, har en positiv effekt på kvaliteten i daginstitutionerne. Effekten af disse parametre spiller naturligvis sammen med normeringer – men det er ikke normeringerne, der spiller hovedrollen.
Et kraftigt og meget ensidigt politisk fokus på størrelsen af personalenormeringer risikerer at skygge for andre afgørende kvalitetsfaktorer – f.eks. efteruddannelse, pædagogisk udviklingsarbejde og ledelsesudvikling. Hvis et ensporet fokus på normeringstal sker på bekostning af faglighed, efteruddannelse og institutionsudvikling, risikerer vi at spilde de mange tilførte ressourcer. I nogle af de mest udsatte institutioner med lav kvalitet er udfordringerne ikke entydigt et spørgsmål om normering. Hvordan vil en minimumsnormering på kommuneniveau reelt forbedre disse institutioner? Dette gælder eksempelvis i større kommuner, hvor minimumsnormeringerne allerede overholdes, men hvor flere institutioner stadig har høj andel af udsatte børn, lav kvalitet og modtager anmærkninger fra tilsyn.
Derfor bør resultaterne af denne analyse vække betydelig bekymring i forhold til det ensidige politiske fokus på personalenormeringer, og analysens resultater kan forhåbentlig trække i retningen af en mere nuanceret politisk debat om, ressourceanvendelsen på dagtilbudsområdet, samt hvad der faktisk skaber kvalitet i børns hverdag.
For at undgå ensidige og fejlagtige antagelser og prioriteringer i fremtiden bør vi stille os selv en række spørgsmål om, hvad der har skabt et overdrevent fokus på normeringer i den danske dagtilbudsdebat. Skyldes det, at normeringer er lette at kommunikere politisk, idet “flere hænder” intuitivt opfattes som en garanti for højere kvalitet? Skyldes normeringernes fremtrædende position i debatten, at de understøttes af institutionelle og politiske incitamenter, herunder fag- og interesseorganisationers politiske mål? Er danske dagtilbudsforskere i nogen grad påvirket af disse politiske og institutionelle ønsker? – ønsker, som kan give adgang til forskningsmidler – og bliver deres vurderinger af den internationale forskning derfor lidt for positive?
Samtidig er det nødvendigt for at forbedre forskningen, så den kan generere tydeligere evidens og empirisk dokumentation, der viser, hvilke tiltag faktisk bidrager til kvalitet og børns udvikling i dagtilbuddene, samt hvordan de tilførte ressourcer kan anve
Staffing Ratios Effect on Childcare Quality and Child Outcomes in the Light of Denmark's Minimum Standards: A Meta-Systematic Literature Review of International and Scandinavian Evidence
Gymnasieelever føler sig pressede, selvom de har det godt med både undervisningen og kammeraterne
I denne analyse ser vi på udviklingen i trivslen blandt unge på de gymnasiale ungdomsuddannelser, og på hvad der kan forklare forskellene i trivselsniveauet på tværs af skolerne.