Staten har råd – nu er det på tide at give pengene tilbage til danskerne

Bragt i Berlingske d. 19. august 2025

Skrevet af Jes Brinchmann

Bruger vi det økonomiske råderum klogt, kan vi skabe et Danmark, hvor borgere ikke blot er skatteydere, men nyder større frihed til at skabe, investere og bidrage. Det er både økonomisk fornuftigt – og menneskeligt rigtigt.

Danmark har brug for langsigtede reformer, der styrker friheden og giver mere ansvar tilbage til borgeren. Her vægter et større økonomisk råderum hos danskerne – ikke staten – højt, fordi det reducerer afhængighed til politisk styring og samtidig større mulighed for at forsøge sig selv.

Og vi ved, at økonomisk vækst gør samfundskagen større, og dermed tætner vi også sikkerhedsnettet for dem, der har brug for det.

Frem mod 2030 har Danmark et finanspolitisk råderum på knap 108 milliarder kroner, men efter aftalte udgifter til blandt andet forsvaret, sundhed, grøn omstilling og det demografiske træk, vurderer vi, at der stadig er cirka 77 milliarder kroner tilbage af danskernes penge.

Det er ikke småpenge.

Derfor er det på høje tid med reformer, som kan styrke produktiviteten og løfte vækst. Det er økonomisk vækst, der sikrer velfærden i fremtiden.

Når staten har et så stort økonomisk råderum, bør det bruges til at give mere ansvar og valgfrihed tilbage til borgere og virksomheder.

Lavere marginalskat på personindkomst, kapitalskat og selskabsskat er de mest effektive virkemidler, fordi de styrker tilskyndelsen til at arbejde, investere og drive virksomhed i Danmark.

Det vil gøre os mere konkurrencedygtige i en global økonomi, hvor kapital, talent og innovation let flytter derhen, hvor vilkårene er bedst.

En målrettet sænkning af skatterne er nødvendig, hvis vi også i fremtiden skal have råd til sikkerhed, grøn omstilling og velfærd.

Og hvis regeringen afskaffer top-topskat, indfører en flad ensartet skat på aktieavance og positivt kapitalafkast på 25 procent samt sænker selskabsskatten til 16 procent, så vil vi med knap en tredjedel af frie økonomiske råderum forbedre BNP med cirka 87 milliarder kroner og øge arbejdsudbuddet med over 10.000 fuldtidsstillinger.

Lavere skatter og færre byrder

Vi bør samtidig helst fjerne – eller som minimum reducere – afgifter, der ikke har et sagligt formål, men blot fylder statskassen.

Det gælder for eksempel afgifter på kaffe, konsumis, chokolade og sukkervarer. Fjerner vi dem, vil det kun bruge 3,2 milliarder kroner af det økonomiske råderum. Det vil betyde lavere priser for forbrugerne, og dermed et større rådighedsbeløb.

Og det sender et klart signal om, at staten ikke skal beskatte for beskatningens egen skyld eller behandle borgere som inkompetente beslutningstagere.

Det kræver dog, at flere opgaver flyttes fra de politisk styrede offentlige institutioner til borgere, civilsamfund og marked. Når mennesker får lov at handle frit, opstår løsninger, innovation og vækst, som intet ministerium kan planlægge sig til.

Det private erhvervsliv skal have de bedst mulige rammevilkår for at kunne konkurrere globalt, uden statsstøtte, men med lavere skatter og færre byrder.

For os i CEPOS handler økonomisk politik ikke kun om tal i et regneark. Det handler om, hvilket samfund vi ønsker at være. Vi ønsker et Danmark, hvor det enkelte menneske respekteres som et unikt individ, der i videst muligt omfang kan nyde sin frihed i gensidig respekt for andres frihed.

Hvor borgere og virksomheder får lov til at beholde frugten af deres eget arbejde og disponere over deres ressourcer, frem for at staten bestemmer på deres vegne.

Bruger vi det økonomiske råderum klogt, kan vi skabe et Danmark, hvor borgere ikke blot er skatteydere, men nyder større frihed til at skabe, investere og bidrage.

Det er både økonomisk fornuftigt – og menneskeligt rigtigt. For i sidste ende er det ikke staten, men frie borgere, der driver Danmark fremad, udvikler vores samfund og sikrer næste generations velstand.