Stigning i satsreguleringen har været 5 procentpoint større end stigningen i mindstelønnen

CEPOS udgiver i dag et notat, der sammenligner udviklingen af satsreguleringen i overførselsindkomster (herunder dagpenge og kontanthjælp) og mindstelønnen siden 2001. Beregningerne er foretaget af CEPOS på DAs lønstatistik og Økonomiministeriets familietypemodel  

”Det fremgår, at overførselsindkomster som dagpenge og kontanthjælpe siden 2001 via satsreguleringen er steget 5 pct.point mere end mindstelønnen på DA-området.  Det har medvirket til, at incitamentet til at tage et lavtlønsjob løbende er blevet forværret. For at genoprette forholdet mellem mindstelønnen og dagpenge- og kontanthjælpssatserne, kan man overveje at nedsætte dagpengesatsen generelt  og kontanthjælpssatsen for de over 30-årige med f.eks. 5 pct.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Hvis dagpengene reduceres med 5 pct., vil det betyde, at den maksimale dagpengesats sættes ned med 880 kr. om måneden (fra 17.658 til 16.775 kr.). Det vil skønsmæssigt øge beskæftigelsen med ca. 7.000 personer ud fra regeringens regneantagelser. Hvis kontanthjælpen for de over 30 årige forsørgere nedsættes med 5 pct., indebærer det, at den månedlige sats sættes ned med ca. 700 kr. (fra 14.203 til 13.493 kr.). Det vil forbedre incitamentet til at tage et job”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”For en person på maksimale dagpenge er gevinsten ved at taget et lavtlønsjob ofte tæt på nul kroner. For kontanthjælpsmodtagere over 30 år med børn er den månedlige gevinst ofte 1.000 kr. eller derunder ved at tage et lavtlønsjob. Det er svage incitamenter, og det indebærer, at nogle fravælger lavtlønsjob og forbliver på offentlige forsørgelse. I det perspektiv giver det mening at reducere dagpengesatsen generelt og kontanthjælpssatsen for de over 30-årige med f.eks. 5 pct. ”,  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.