Hent Analysen
Ejendomsbeskatningen, i form af dækningsafgift og grundskyld, trækker kapital ud af virksomhederne, som eller kunne bruges til at investere, øge produktiviteten og skabe arbejdspladser.
Udgivet d.
12. november 2013 - 11:35
Analyse
Bolig
Erhvervsliv
Kommuner & regioner
Skat
Ejendomsbeskatningen, i form af dækningsafgift og grundskyld, trækker kapital ud af virksomhederne, som eller kunne bruges til at investere, øge produktiviteten og skabe arbejdspladser. Ikke mindst dækningsafgiften er problematisk, fordi den også hæmmer incitamenterne til vækst. CEPOS har derfor i et nyt notat set på, hvordan dækningsafgiften og den samlede ejendomsbeskatning varierer mellem landets kommuner. I analysen ses der på beskatningen af dels en gennemsnitlig fabriks- og lagergrund på 13.000 m2 og dels en gennemsnitlig forretningsejendom på 5.000 m2 for 2014.
”Analysen viser, at der er voldsomt store forskelle på den samlede ejendomsbeskatning af virksomheder blandt landets kommuner. Og det er uanset, om man ser på beskatningen af fabriks- og lagervirksomheder eller forretningsvirksomheder. Den samlede ejendomsbeskatning er således ca. 20.000 – 22.000 pct. højere i den hårdest beskattede kommune end i den mindst beskattede kommune”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.
”Når det gælder beskatningen af fabriks- og lagerejendom, finder vi den laveste beskatning i Jammerbugt Kommune, hvor man gennemsnitligt betaler 6.000 kr. for en grund på 13.000 m2. I den anden ende af skalaen ligger kommuner som Lyngby-Taarbæk, København og Frederiksberg, hvor sidstnævnte opkræver over 1,2 mio. kr. for en ejendom af samme størrelse. Samme mønster ser vi, når vi betragter beskatningen af forretningsejendomme. Her spænder beskatningen fra ca. 8.000 kr. i Læsø Kommune til ca. 1,7 mio. kr. i Københavns Kommune. Uanset om man ser på fabriks- eller forretningsejendomme tegner der sig også et geografisk mønster, hvor den højeste beskatning sker i Storkøbenhavn, men også er væsentlig i andre større bykommuner”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.
”Særligt er dækningsafgiften problematisk, fordi den hæmmer virksomhedernes incitament til at udvide forretningen og skabe nye job. Hvis man ser på dækningsafgiften isoleret, er der også store forskelle på størrelsen heraf mellem kommunerne. I alt har 46 kommuner valgt at opkræve dækningsafgift, hvoraf størstedelen ligger i eller omkring Storkøbenhavn. I hver femte danske kommune er dækningsafgiften på over 100.000 kr. for en gennemsnitlig fabriks- og lagerbygning. Særligt i København, Frederiksberg og Gentofte Kommune er dækningsafgiften høj. For forretningsejendomme er den fx på ca. 772.000 kr. i København, og for lager- og fabriksgrunde ligger den på 353.000 kr. for 2014”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.
”Hvis man i kommunerne ønsker at understøtte jobskabelsen, øge væksten og sikre et erhvervsvenligt klima i kommunen, bør politikerne som minimum afskaffe dækningsafgiften og dermed nedbringe den samlede ejendomsbeskatning. Desuden skal politikerne afstå fra at øge grundskylden”, foreslår specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.
Ejendomsbeskatningen, i form af dækningsafgift og grundskyld, trækker kapital ud af virksomhederne, som eller kunne bruges til at investere, øge produktiviteten og skabe arbejdspladser.
Langt mere effektivt end registreringsafgiften ville det være at beskatte med kørselsafgifter eller brændstofafgifter