Udgivet d.
17. maj 2017 - 10:53
Analyse
Beskæftigelse
Vækst
”Når vi ofte hører, at de laveste indkomstgrupper ikke får del i velstandsfremgangen, er det altså forkert. Misforståelsen opstår, fordi man ofte sammenligner indkomsten for de 20 pct. med lavest indkomst i ét år med indkomsten for de 20 pct. med lavest indkomst i et andet. Gør man dét, er den årlige indkomstfremgang beskeden. Men problemet er, at det ikke siger noget om, hvordan udviklingen har været for ret mange konkrete personer, fordi der er meget få, som bliver i en bestemt indkomstgruppe i ret lang tid ad gangen. 3 ud af ti, som i et givet år er blandt de 20 pct. lavestlønnede, er ude af gruppen allerede efter ét år”, udtaler Martin Ågerup, CEPOS.
”Vores analyse dementerer således den populære påstand, at velstandsfremgangen er forbeholdt de rigeste. Både de lavestlønnede og almindelige mennesker med gennemsnitlige indkomster har en større årlig fremgang i indkomsten end de højestlønnede”, udtaler Martin Ågerup, CEPOS.
CEPOS-analyse af indkomstfremgangen for alle indkomstgrupper fra 1987 til 2015. Analysen viser, at personerne, som havde en lav indkomst i tre givne år – 1987, 1994 eller 2004 – fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem til 2015. Den viser også, at den årlige indkomstfremgang for personer med lav indkomst er større i de senere perioder.
Huslejeregulering er skadelig, og hvis man ønsker at omfordele, er boligstøtte et langt mere effektivt redskab end huslejeregulering
Alt i alt bliver samfundet fattigere, end det ville være, hvis vi kun tog os af dem, der ikke kan tage sig af sig selv.
