CEPOS logo

Stort privatiseringspotentiale i kommunerne: 161 kommunale selskaber til en værdi af 26,6 mia. kr.

Udgivet d.

29. marts 2007 - 11:54

Analyse

Kommuner & regioner

Udbud & privatisering

En lang række undersøgelser underbygger, at privatiseringer af offentligt ejede virksomheder øger effektiviteten i de berørte virksomheder, ligesom det har en positiv effekt på produktiviteten generelt i økonomien. Gennem de seneste årtier har staten privatiseret en række af sine virksomheder, mens processen i kommunerne har været træg. En stor del af de kommunale virksomheder er skjult i den kommunale organisation, men en del af virksomhederne er privatretligt organiseret og dermed registreret i Erhvervs- og selskabsstyrelsen. I alt 161 selskaber er privatretligt organiseret og det vurderes, at alle selskaber kan privatiseres. Det estimerede salgsprovenu er 26,6 mia. kr. De privatretlige selskaber er kun ”toppen af isbjerget” i forhold til det samlede antal kommunale virksomheder. Det fremgår af en analyse, CAPACENT A/S har foretaget for CEPOS.

Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er provenuet af mindre betydning. Den væsentligste gevinst er den positive effekt på effektiviteten i virksomhederne samt konkurrencen og produktiviteten i økonomien.

Regeringen bør påbegynde en privatiseringsproces i kommunerne i forlængelse af privatiseringerne i staten i slutningen af 1980erne og gennem 1990erne. Kommunerne bør tilskyndes hertil ved at lade dem beholde 100 pct. af salgsprovenuet ved salg af alle slags kommunale virksomheder. Provenuet skal anvendes til opsparing/gældsafvikling og rentegevinsten kan anvendes på offentligt forbrug/skattelettelser. I dag kan kommunerne beholde 40-60 pct. af provenuet, når de sælger visse forsyningsvirksomheder.

Såfremt kommunerne ikke frivilligt sælger deres virksomheder, bør regeringen sikre, at de samfundsmæssige gevinster høstes ved, at staten overtager ansvaret for privatiseringsprocessen.

Hent Analysen

En lang række undersøgelser underbygger, at privatiseringer af offentligt ejede virksomheder øger effektiviteten i de berørte virksomheder, ligesom det har en positiv effekt på produktiviteten generelt i økonomien.

Relateret artikel

Den moralske autoritet fra ´76

10. marts 2026

Hvorfor har netop The Wealth of Nations været den mest indflydelsesrige inden for moderne økonomisk teori?

Relateret artikel

Regeringens afbureaukratisering gik den forkerte vej i 2025

3. marts 2026

CEPOS har opgjort udviklingen i statens personaleforbrug til ledelse og administration (omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede) for perioden fra 1. kvartal 2011 til og med 4. kvartal af 2025.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed