CEPOS offentliggør i dag et notat om effekten på uligheden af Thorning-regeringens afskaffelse af de 3 reformer: kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 225-timers-reglen.
”Det er bemærkelsesværdigt, at uligheden målt ved Gini-koefficienten stort set ikke påvirkes af afskaffelsen af kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 225-timers-reglen. Gini-koefficienten reduceres svarende til 0,03 pct.point. Det er en meget beskeden effekt. Til sammenligning faldt Gini-koefficienten i 2009 med 1,2 pct.point. Det skyldes i høj grad, at dansk økonomi var i recession, som bl.a. betød faldende huspriser. Dvs. en recession er 40 gange så effektiv til at øge ligheden som en afskaffelse af starthjælp, kontanthjælpsloft og 225-timersreglen.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Mens reduktionen i Gini-koefficienten er meget beskeden, vil afviklingen af de 3 reformer have negativ indflydelse på beskæftigelsen svarende til et jobtab på 2-3.000 personer. Det skyldes, at incitamentet til at arbejde reduceres. Et jobtab på 2.-3.000 personer er en høj pris at betale for at reducere Gini-koefficienten med 0,03 pct.point”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Argumentet for afskaffelse af de 3 ydelser er, at ydelserne er for lave og medfører fattigdom. I forhold hertil skal det bemærkes, at kontanthjælpsægtepar med 2 børn efter skat, husleje, vand, el og varme mv. har et rådighedsbeløb på 12.000 kr., når de er berørt af kontanthjælpsloftet. Ved bortfald af loftet udgør rådighedsbeløbet 14.000 kr. Et par på starthjælp med 2 børn har et rådighedsbeløb på 9.600 kr. Det er et rådighedsbeløb, man kan leve af. Samtidig er det et incitament til at arbejde. I fravær af kontanthjælpsloftet betyder det, at en person i et kontanthjælpsægtepar skal tjene over 30.000 kr. om måneden, før det kan betale sig at tage et arbejde og få en gevinst på ca. 600 kr. om måneden.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det anbefales, at man politisk ikke følger en strategi om at reducere Gini-koefficienten via øget omfordeling. Det er vanskeligt at opnå uden højere skatter og overførselsindkomster. Højere skatter og overførselsindkomster reducerer beskæftigelse og velstand. Danmark er et af de lande i verden, der har mindst ulighed. Udfordringen herhjemme er at gennemføre reformer, der øge beskæftigelsen og velstanden, uanset om det øger eller reducerer uligheden en smule”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
