CEPOS logo

Sundhedsforsikringer giver en svag forbedring af de offentlige finanser

Udgivet d.

4. november 2010 - 12:14

Analyse

Konkurrence

Offentlige udgifter

Sundhed

Udbud & privatisering

CEPOS offentliggør i dag en analyse, der viser, at sundhedsforsikringer samlet giver en svag forbedring af de offentlige finanser på godt 300 mio. kr. Det dækker over modsatrettede effekter. Skattefritagelsen svækker de offentlige finanser, mens færre offentlige udgifter til sygedagpenge og operationer forbedrer de offentlige finanser.

“Når sundhedsforsikringerne forbedrer de offentlige finanser skyldes det, at udgifterne til de offentlige hospitaler lettes, når borgere via en privatfinansieret sundhedsforsikring får udført behandlinger på privathospitaler, som ellers ville være blevet foretaget på offentlige hospitaler. Derudover nedbringes de offentlige sygedagpengeudbetalinger, fordi sundhedsforsikringer medfører kortere ventetid og derfor er med til at få borgerne hurtigere tilbage på arbejde efter en sygeperiode. Sundhedsforsikringer svækker dog også de offentlige finanser, fordi de er fritaget for skat,” siger specialkonsulent i CEPOS, Mia Amalie Holstein.

“Skattefritagelsen koster omkring 760 mio. kr. årligt. Dette opvejes dog dels af, at sundhedsforsikringerne letter behandlingsbyrden i det offentlige sundhedssystem, hvilket giver et plus på godt 770 mio. kr. på de offentlige budgetter. Endvidere reducerer sundhedsforsikringerne sygedagpengeudgifterne med lige godt 310 mio. kr. Dermed forbedrer sundhedsforsikringerne de offentlige budgetter med godt 300 mio. kr.,” siger specialkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.

“Der er dog ikke tvivl om, at sundhedsforsikringerne og opblomstringen af privathospitaler kan give øget konkurrence i sundhedssektoren. Øget konkurrence betyder mere produktivitet, nytænkning og en højere grad af fokus på hvad, der virkeligt er vigtigt — nemlig patienten,” siger specialkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.

Hent Analysen

CEPOS offentliggør i dag en analyse, der viser, at sundhedsforsikringer samlet giver en svag forbedring af de offentlige finanser på godt 300 mio. kr. Det dækker over modsatrettede effekter. Skattefritagelsen svækker de offentlige finanser, mens færre offentlige udgifter til sygedagpenge og operationer forbedrer de offentlige finanser.

Relateret artikel

Konsekvenser af en formueskat i Danmark

9. marts 2026

Danmark har pt. en meget høj og økonomisk forvridende real beskatning af kapitalafkast. Ved genindførelse af en formueskat, som foreslået af Socialdemokratiet, vil realbeskatningen kunne overstige 100 pct. Negative adfærdsvirkninger må forventes heraf.

Relateret artikel

Vi må ikke gentage fortidens fejl – en formueskat hører ikke til i Danmark

3. marts 2026

En formueskat skaber ikke et bedre samfund i fremtiden. Derimod oser den af misundelse og vil med al sandsynlighed blot bidrage til at bureaukratiet sander endnu mere til.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed