Svagt incitament til at tage lavtlønsjob for dagpengemodtagere på maksimale dagpenge

For en dagpengemodtager, der er på maksimale dagpenge, er incitamentet til at tage et lavtlønsjob til 138,6 kr. i timen (154,6 kr. inkl. pension) begrænset. En enlig dagpengemodtager uden børn vil få en stigning i rådighedsbeløbet på 600 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsjob. For dagpengemodtagere med 1-3 børn er gevinsten ved at tage et lavtlønsjob på 900 kr. om måneden. 

Desuden vil jobbet give øgede pensionsindbetalinger til en værdi af 900 kr. om måneden (efter skat).  

Der er regnet på forskellen mellem at være i beskæftigelse hele året samt at være ledig den første måned og herefter 11 måneders beskæftigelse. Dvs. der er regnet på forskellen mellem at være ledig eller i beskæftigelse i den første måned (og derefter 11 måneders beskæftigelse i begge scenarier).

En reduktion i dagpengene vil øge gevinsten ved at tage et job og derigennem øge beskæftigelsen. Dagpengekommissionen beregnede, at en 10 pct. reduktion i dagpengene vil øge beskæftigelsen med 13.000 personerKilde: Dagpengekommissionen: “Dagpengemodellen, Teknisk analyserapport”, oktober 2015.  .  

Opgørelse af timeløn samt overvejelser om indregning af pension i forskelsbeløb
I beregningerne af gevinsten ved at tage et job (forskelsbeløb) skal der anvendes en løn for job-alternativet. I beregningerne er det lagt til grund, at timelønnen i 2023 er på 154,6 kr., heraf 16 kr. i pensionsindbetalinger. Dvs. timelønnen ekskl. pension er på 138,6 kr. 

Timelønnen på i alt 154,6 kr. er baseret på den aftalte mindsteløn for en ufaglært i HK’s overenskomst for butiksansatte. I timelønnen er indregnet både den umiddelbare timeløn i overenskomsten, værdi af fritvalgskonto og ferietillæg samt som nævnt pensionsindbetalinger. 

Ved opgørelsen af forskelsbeløb vises forskelsbeløb for den udbetalte indkomst her og nu (dvs. hvor pensionsindbetalinger ikke indregnet). Desuden vises forskelsbeløb inkl. efter-skat værdien af pensionsindbetalinger (inkl. ATP og obligatorisk opsparing for kontanthjælp og dagpenge). 

Begge opgørelsesmetoder er relevante: 

• Disponibel indkomst her og nu (ekskl. pensionsindbetalinger): Relevant ift. at kunne betale sine regninger og få sin daglige økonomi til at hænge sammen. Dagpengekommissionen var fx fortaler for denne tilgang: ”Når der i analyserne af økonomisk tryghed generelt er set bort fra pensionsindbetalinger, skal det ses i lyset af, at de som udgangspunkt ikke har betydning for den økonomiske tryghed nu og her, selvom de i sagens natur repræsenterer en stor værdi for lønmodtageren. Udgangspunktet for analyserne i arbejdspapiret er derfor, at dagpengesystemet primært skal ses som en forsikring mod det umiddelbare indkomsttab, som personer oplever ved overgang fra beskæftigelse til ledighed – og ikke som en forsikring mod tab af ”livsindkomst”.”Kilde: Dagpengekommissionen, ”Kompensationsgraden i dagpengesystemet”, oktober 2015.  
• Disponibel indkomst inkl. pensionsindbetalinger: Pensionsindbetalinger har naturligvis en værdi – det er bedre at have 10 pct. i pensionsindbetalinger end 0 pct. Derfor er det også relevant at opgøre forskelsbeløbet inkl. pensionsindbetalinger. Ulempen er, at man ikke kan betale sine regninger her og nu med pensionsindbetalinger. Der er desuden usikkerhed omkring beskatningen af pension ved udbetaling, som afhænger af personens indkomstforhold samt fremtidige skatteregler. I beregningerne er der anvendt en skatteprocent på pensionsudbetalinger på 55 pct., som Finansministeriet også anvender (de 55 pct. indeholder også effekten af modregning i folkepension).