CEPOS logo

Sverige, Tyskland og Storbritannien har ikke nogen registreringsafgift på biler – ligesom 8 andre OECD-lande

Udgivet d.

29. oktober 2018 - 12:54

ABCepos

Afgifter

Internationalt

Skat

Registreringsafgiften på biler er på op til 150 pct. i Danmark. I Sverige, Tyskland og Storbritannien er der derimod ikke nogen registreringsafgift på nye biler, jf. figuren. Det gælder også 8 andre OECD-lande, herunder USA og Schweiz.

Skatteministeriet vurderer, at kun 4 lande ud af alle 35 OECD-lande har et højt afgiftsniveau på biler: Danmark, Norge, Tyrkiet og Israel.

Registreringsafgiften er blandt de mest forvridende skatter i Danmark. En afskaffelse af registreringsafgiften i Danmark vil givet et provenutab på 8 mia. kr.Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 268 af 16. marts 2017  Til sammenligning er der et stort råderum på de offentlige finanser frem til 2025. En afskaffelse af registreringsafgiften vil dermed kun lægge beslag på en mindre del af råderummet.

Vismændene har i deres miljø-rapport fra 2018 vist, at den samlede bilbeskatning på 32 mia. kr. (registreringsafgift, ejerafgift, benzinafgift) ligger langt over de eksterne omkostninger ved bilkørsel (CO2-udledning, trængsel, forurening, støj mv.). For benzin-biler ligger skatteniveauet 120 pct. over de eksterne omkostninger. Der ligger derfor en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at sænke registreringsafgiftenSe fx CEPOS-notat: ”Ændringer i registreringsafgiften”, april 2014, Otto Brøns-Petersen .

Relateret artikel

Kommunerne kan frigøre 7,4 mia. kr. fra ledelse og administration

12. november 2025

Kommunerne kan samlet spare 5,1-7,4 mia. kr. på ledelse og administration, hvis de forbedrer deres produktivitet til samme niveau som de bedste kommuner. Det svarer til en årlig besparelse på 850-1.250 kr. i gennemsnit per indbygger på landsplan.

Relateret artikel

Skattepolitikken bør anerkende flid og dygtighed

11. november 2025

Top-top-skatten blev en realitet i SVM-forhandlingernes mytiske mørke og præsenteret som prisen for at sænke skatten for andre borgere. Det var, måske, politisk nødvendigt – men økonomisk og moralsk er det et fejlskud.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed