Hent Analysen
CEPOS offentliggør i dag et notat om Thorning-regeringens samlede effekt på skattetrykket. I opgørelsen er indregnet effekten af skattereformen, Finanslovene for 2012 og 2013, energireformen mv.
Udgivet d.
7. februar 2013 - 12:55
Analyse
Skat
Vækst
CEPOS offentliggør i dag et notat om Thorning-regeringens samlede effekt på skattetrykket. I opgørelsen er indregnet effekten af skattereformen, Finanslovene for 2012 og 2013, energireformen mv.
”Thorning-regeringen har samlet set hævet skatter og afgifter med knap 4 mia. kr. Skattereformen reducerer skatter og afgifter med ca. 8 mia. kr., mens finansloven for 2012 øger skatter og afgifter med 6½ mia. kr. Det drejer sig bl.a. om afgifter på grænsehandelsfølsomme varer som sodavand, øl og vin samt slik og chokolade. Af andre eksempler kan nævnes NOx-afgift, arbejdsskadeafgift samt beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Finansloven for 2013 hæver skatter og afgifter med ¾ mia. kr. bl.a. som følge af øget lønsumsafgift på bl.a. aviser. Den øgede beskatning af leasingbiler, der erstattede det budgetterede provenu fra den planlagte betalingsring, indbringer ca. 1 mia. kr., mens energiaftalen indbringer et merprovenu på 3½ mia. kr. i 2020 som følge af øgede energiafgifter,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Den samlede skatteforhøjelse svarer til 0,2 pct. af BNP. Nogle vil måske sige, at det ikke er en stor skatteforhøjelse. Min vurdering er, at det er et skridt i den helt forkerte retning, når man erindrer sig, at Danmark i forvejen har OECDs suverænt højeste skattetryk. De høje skatter og afgifter svækker incitamentet til at investere og arbejde. Og det høje skattetryk gør danske varer dyrere, og det er et problem i den internationale konkurrence,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Herudover har der været en udpræget zigzag-kurs i Thornings-regeringens økonomiske politik. På finansloven for 2012 øges skatterne, hvorefter de kun et halvt år efter bliver sænket igen ved sommerens skattereform. Et halvt år efter øges skatterne igen på finansloven for 2013. Tilsvarende har skattepolitikken været tvetydig, hvad angår private investeringer. På finansloven for 2012 reducerede man virksomhedernes mulighed for underskudsfremførsel ved f.eks. store investeringer. Et halvt år efter ved skattereformen øger man afskrivningsmulighederne i forbindelse med det midlertidige investeringsvindue. Disse mange zigzag-bevægelser i skattepolitikken giver usikkerhed hos familier og virksomheder, og det kan være en medvirkende årsag til, at virksomheder og familier holder igen med investeringer og forbrug,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
CEPOS offentliggør i dag et notat om Thorning-regeringens samlede effekt på skattetrykket. I opgørelsen er indregnet effekten af skattereformen, Finanslovene for 2012 og 2013, energireformen mv.
Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.
Så stor en bundskattestigning skal der til for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.