CEPOS logo

Tilliden til kommunen afhænger ikke af de kommunale budgetter

Udgivet d.

11. februar 2019 - 09:02

Analyse

Fordeling

Kommuner & regioner

Flere velfærdsudgifter er ikke lig med større tillid til den kommunale service. Tilliden til kommunen afhænger af andre forhold, især om man generelt har tillid til andre mennesker. Borgere, der har haft kontakt til den offentlige service i kommunen har lavere tillid til kommunens indsats end borgere, der ikke har været i kontakt med det offentlige. Omvendt har offentligt ansatte og modtagere af overførselsydelser en større tillid end øvrige borgere til, at kommunen hjælper dem tilstrækkeligt, hvis de har brug for det. Det er nogle af konklusionerne i denne analyse, der bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik.

Forskningschef Henrik Christoffersen:
 
”Analysen viser, at der ingen sammenhæng er mellem størrelsen af kommunens udgifter, og hvor meget kommunens borgere tror på, at kommunen hjælper dem, hvis de får brug for det. Så flere penge til offentlig kommunal service vil næppe øge borgernes tillid til kommunen.”
 
”De grupper, der har en relativ stærk tillid til kommunen, er i høj grad dem, der er økonomisk afhængig af kommunen, enten i form af løn eller offentlige overførsler. Det er de grupper, man kalder velfærdskoalitionen. De har også i gennemsnit forholdsvise lave indkomster, og de bidrager dermed forholdsvist beskedent til kommunens finansiering. Omvendt er dem med relativ svag tiltro til kommunen kendetegnet ved, at de er privatansatte og har forholdsvis høje indkomster.”

Hent Analysen

Flere velfærdsudgifter er ikke lig med større tillid til den kommunale service. Tilliden til kommunen afhænger af andre forhold, især om man generelt har tillid til andre mennesker. Borgere, der har haft kontakt til den offentlige service i kommunen har lavere tillid til kommunens indsats end borgere, der ikke har været i kontakt med det offentlige. Omvendt har offentligt ansatte og modtagere af overførselsydelser en større tillid end øvrige borgere til, at kommunen hjælper dem tilstrækkeligt, hvis de har brug for det. Det er nogle af konklusionerne i denne analyse, der bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik.

Relateret artikel

Konsekvenser af en formueskat i Danmark

9. marts 2026

Danmark har pt. en meget høj og økonomisk forvridende real beskatning af kapitalafkast. Ved genindførelse af en formueskat, som foreslået af Socialdemokratiet, vil realbeskatningen kunne overstige 100 pct. Negative adfærdsvirkninger må forventes heraf.

Relateret artikel

Vi må ikke gentage fortidens fejl – en formueskat hører ikke til i Danmark

3. marts 2026

En formueskat skaber ikke et bedre samfund i fremtiden. Derimod oser den af misundelse og vil med al sandsynlighed blot bidrage til at bureaukratiet sander endnu mere til.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed