Top 1 pct.: 39 pct. er ude efter 1 år og international sammenligning

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS udsender i dag et notat, der belyser top 1 pct.' indkomstforhold. Gruppen af top 1 pct. udgør ca. 43.000 personer. Det fremgår, at man skal have en minimumsindkomst på 1,2 mio. kr. for at være blandt de 1 pct. mest velhavende danskere. Det fremgår også, at deres gennemsnitsindkomsten er 2,2 mio.kr., men at der er relativt få, der er i top 1 pct. år efter år. Tallene er beregnet af CEPOS på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Desuden er der i notatet en international sammenligning af top 1 pct.

”Top 1 pct. er en meget flygtig størrelse over tid. En stor del af gruppen falder i indkomst de efterfølgende år, så de ikke længere er i top 1 pct. Når venstre-fløjen udpeger top 1 pct. som målgruppe for nye skattestigninger, så skal man derfor huske, at det ikke er de samme mennesker, der tjener mange penge år efter år. 7 ud af 10 i top 1 pct. er ude af top 1 pct. efter 6 år. Ser vi på perioden 2007-2010, er det således kun 12.000 personer, der har været i top 1 alle år. Desuden er det tvivlsomt, om man får noget ud af at øge skatten på top 1 pct. De økonomiske vismænd fandt i deres rapport fra efteråret 2011, at en ekstra skat på 6 pct. for de 10 pct. med højest indkomst vil medføre et mindre-provenu på ½ mia. kr., fordi personer med høje indkomster i høj grad reagerer på højere marginalskat. De kan have mulighed for at arbejde mindre. F.eks. kan den selvstændigt erhvervsdrivende takke nej til nye bestillinger, eller speciallægen kan takke nej til ekstra operationer”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Top 1 pct. i Danmark har i dag godt 6 pct. af den samlede indkomst, mens niveauet ligger på 19 pct. i USA og 13 pct. i UK. I Sverige og Norge tjener top 1 pct. godt 7 pct. hhv. knap 8 pct. af den samlede indkomst. Top 1 pct. i Danmark har siden 1975 haft en betydelig mindre andel af indkomstfremgangen sammenlignet med top 1 pct. i andre lande. Top 1 pct. i Danmark har haft 2,5 pct. af indkomst-fremgangen, mens top 1 pct.’ andel af indkomstfremgangen har været på 8,8 pct. i Sverige, 11,7 pct. i Norge, 24,3 pct. i UK og 46,9 pct. i USA. Top 10 pct. i Danmark har siden 1975 haft ca. 10 pct. af indkomstfremgangen. Det er betydeligt lavere end i andre lande”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 411,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 411,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle