Top 1 pct. betaler 10 pct. af de samlede skattebetalinger - højeste andel i 25 år

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Pressemeddelelse

CEPOS udgiver i dag en analyse om top 1 pct.’s skattebetaling. Top 1 pct.´s skattebetaling har nået det højeste niveau siden 1994. De betaler 10 pct. af alle skatter (op fra 6½ pct. i 1994). Deres skattebetaling udgør 89 mia. kr. eller det, der svarer til finansieringen af godt 150.000 offentligt ansatte. For at ligge i top 1 pct. skal man som minimum tjene knap 1,6 mio. kr.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) kan kontaktes om undersøgelsen.

______________________________________________

”I 2019 betalte top 1 pct. 10 pct. af alle personskatter. Det er den højeste andel siden 1994. For at være i top 1 pct. skal man minimum tjene knap 1,6 mio. kr. Top 1 pct.’s andel af skatte- og afgiftsbetalingerne er steget fra 6,4 pct. i 1994 til 10,0 pct. i 2019. Det svarer til ca. 89 mia. kr. i skatter og afgifter, hvilket svarer til finansieringen af godt 150.000 offentligt ansatte. En gennemsnitlig person i top 1 pct. betaler 1,9 mio. kr. i skatter og afgifter, svarende til finansieringen af ca. 3 offentligt ansatte.  Top 1 pct.’s skatteandel er den højeste i ca. 25 år.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Stigningen i top 1 pct.’s skatteandel er sket samtidig med, at top 1 pct.’s marginalskat er blevet reduceret fra 67 pct. i 1994 til 56 pct. i 2019. Reduktionen i skattebetalingen skal bl.a. ses på baggrund af 7 skattereformer i 1994, 1998, 2004, 2007, 2009, 2012 og 2018. Disse reformer øgede bl.a. jobfradraget, fjernede mellemskatten og øgede topskattegrænsen. Skattereformerne har reduceret skatten på arbejde for alle på arbejdsmarkedet, herunder top 1 pct. At top 1 pct. har øget deres andel af de samlede skattebetalinger, samtidig med at skatteprocenten er sænket for de højest lønnede, skyldes, at personer med høje indkomster har øget deres indkomst mere end gennemsnittet. I 1994 tjente top 1 pct. 5,5 pct. af al indkomst, mens de i 2019 tjente 9 pct. af den samlede indkomst. ” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Udviklingen med relativ høj indkomstvækst for top 1 pct. kan blandt andet skyldes, at det er blevet mere attraktivt at arbejde ekstra. Dermed tjenes der flere penge. Det skyldes bl.a., at man via skattereformerne har reduceret marginalskatten fra 67 til 56 pct. Desuden kan der være en tendens til, at efterspørgslen efter højt specialiseret arbejdskraft stiger i disse år, ligesom aflønningen af topchefer stiger. Bl.a. fusioner af virksomheder og øget globalisering øger topchefers produktivitet. Desuden indebærer globaliseringen, at ”superstjerner” i underholdning og sport får øget deres indtjeningsmuligheder”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Såfremt top 1 pct. i 2019 betalte samme andel som i 1994, ville de betale ca. 34 mia. kr. mindre i skatter og afgifter svarende til finansieringen af 57.000 offentligt ansatte. Hvem har en interesse i det?  Jeg undrer mig grundlæggende over, at venstrefløjen er så skeptisk over for, at top 1 pct. tjener mange penge. De bærer jo en stadig større andel af skattebyrden. Det kommer alle til gode.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.


Læs hele notatet her.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 277,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 277,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk