Hent Analysen
I dette notat ser vi nærmere på, hvor meget de 1 pct. mest formuende betaler i personrelaterede skatter og afgifter.
Top 1 pct. mest formuende betaler 8 pct. af alle skatter og afgifter
Udgivet d.
9. april 2026 - 12:47
Analyse
Resume
Under valgkampen i 2026 foreslog Socialdemokratiet at indføre en formueskat på en halv procent om året på formuer over 25 mio. kr. Og det til trods for, at Danmark har høje skatter på det løbende kapitalafkast sammenlignet med andre lande, at Danmark i 1997 afskaffede vores formueskat, og at de fleste andre europæiske lande ligeledes har afskaffet formueskatten.
Indføres en formueskat, vil det have en række negative konsekvenser for samfundsøkonomien. Bl.a. vil en formueskat gøre det mindre attraktivt at starte og skalere en succesfuld virksomhed i Danmark. En anden konsekvens er, at det kan føre til kapitalflugt. For lægges der yderligere skatter på de mest formuende er der en risiko for, at de vil flytte til udlandet, hvilket vil indebære et tab af skatte- og afgiftsindtægter i Danmark.
I dette notat ser vi nærmere på, hvor meget de 1 pct. mest formuende betaler i personrelaterede skatter og afgifter.
Vores analyse viser, jf. figur 1, at de gennemsnitlige personrelaterede skatter og afgifter stiger markant med formuen. Mens personer i de fire laveste formuedeciler i gennemsnit betaler mellem 100.000 og 200.000 kr. årligt i skatter og afgifter, betaler de 1 pct. mest formuende i gennemsnit ca. 1,9 mio. kr. årligt. Dermed betaler personer i top 1 pct. omkring otte gange så meget i skatter og afgifter som gennemsnitsdanskeren. Figuren illustrerer således, at skattebyrden allerede i dag er stærkt koncentreret hos de mest formuende, og at den samlede skattebetaling er betydeligt større i toppen af formuefordelingen. Gruppen omfatter ca. 48.000 personer (18+ år).
De første 10 mio. kr. (20 mio. kr. for par) af friværdien i ens primære bolig indgår ikke i formueskattegrundlaget. Lignende forslag er blevet fremsat af SF og Enhedslisten.
I EU er det kun Spanien, som har en generel formueskat, mens det udenfor EU er lande som Schweiz, der har kantonale formueskatter, og Norge som har en formueskat på 1 pct. for formuer over 1,7 mio. nkr. Otto Brøns-Petersen (2026): Konsekvenser af en formueskat i Danmark.
Dette adskiller sig fra top 1 pct. målt på indkomster, som i gennemsnit betaler 10,8 pct. af alle skatter og afgifter.
Forfattere
Relateret artikel
Kommunal omfordeling i Danmark 2011-2024
30. marts 2026
I 2024 var det borgerne i en lille gruppe kommuner – hvor de fleste er placeret i hovedstadsområdet – der trak ”velfærdslæsset” for den øvrige del af landet. Denne tendens er blevet mere udtalt i perioden fra 2011 til 2024.
Relateret artikel
Udvikling i aktivitet og ressourceforbrug på de offentlige sygehuse
20. marts 2026
Behandlingsaktiviteten pr. anvendt skattekrone faldt i det offentlige sygehusvæsen i gennemsnit med 1,0 pct. om året fra 2019 til 2024. Dette står i stærk kontrast til den ellers positive produktivitetsvækst på 2,2 pct. om året fra 2004 til 2018. Danskern
Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning
I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.