Resumé og kommentar
Selv om grænsen for, hvornår man betaler topskat i Danmark, bliver sat yderligere op i 2020, er vi det nordiske land, hvor topskatten slår hårdest.
I Sverige slår topskatten næsthårdest blandt de nordiske lande, men svenskerne afskaffer deres topskat i 2020. Dermed vil Danmarks position som det land i Norden, hvor topskatten sætter tidligst ind, blive styrket.
”Danmark er kendetegnet ved at have en lav topskattegrænse, der sætter tidligt ind. I Norge og Finland sætter topskatten ind ved en indkomst på 161 hhv. 189 pct. af en gennemsnitsindkomst. I Danmark sætter topskatten ind allerede ved 129 pct. af en gennemsnitsindkomst. Og i Sverige fjernede man helt topskatten fra årsskiftet. Før topskatten blev afskaffet i Sverige, satte den ind ved en indkomst på 149 pct., hvilket også er betydeligt højere end i Danmark. Hvis man hævede topskattegrænsen til finsk niveau, skulle topskattegrænsen i Danmark hæves fra 499.000 kr. til 732.000 kr. Det ville reducere antallet af topskatteydere fra 470.000 til ca. 136.000 personer. Det er et ordentligt nøk nedad, og provenutabet udgør 4,3 mia. kr. Og det vil øge beskæftigelsen med 5.700 personer. Det er lige, hvad det danske arbejdsmarked har brug for. Råderummet frem til 2025 udgør 28 mia. kr. Derfor kunne man sagtens gennemføre det.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”I den danske debat får man nemt indtrykket af, at topskatten betales af akademikere og topchefer. Det er ikke helt dækkende. Faktisk er der flere ufaglærte og faglærte arbejdere, der betaler topskat end akademikere ifølge CEPOS’ udtræk fra Danmarks Statistiks personregistre. Dette er også et argument for at øge topskattegrænsen. I øvrigt er topskatten en af de mest væksthæmmende skatter vi har, og den burde helt afskaffes. Ifølge Finansministeriet udgør provenutabet ca. 9 mia. kr. ved en afskaffelse af topskatten efter tilbageløb og adfærd. Det kan sagtens finansieres inden for råderummet”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Sammenfatning
- Topskattegrænsen sætter tidligere ind i Danmark end i Norge og Finland.
- En forhøjelse af topskattegrænsen (499.000 kr.) til norsk niveau, ville indebære en topskattegrænse på 626.000 kr. (målt i 2018-niveau). Det ville øge beskæftigelsen med ca. 4.500 personer og reducere antallet af topskatteydere fra 470.000 til 225.000 personer.
- Hvis man hævede topskattegrænsen til finsk niveau, ville topskattegrænsen være på 733.000 kr. Det ville øge beskæftigelsen med ca. 5.700 personer og reducere antallet af topskatteydere fra 470.000 til 136.000 personer.
- I Sverige fjernede man 1. januar i år den svenske topskat - også kaldet ”Värnskatten”. I 2018 satte den svenske topskat ind, når man havde en indkomst på svarende til 578.000 kr. i Danmark.
Sammenlignet med Finland og Norge er Danmark det land, hvor topskattegrænsen sætter tidligst ind. Det fremgår af tal fra OECD, som dækker året 2018. Topskattegrænsen sætter i Danmark ind for indkomster, der ligger 129 pct. over gennemsnitsindkomsten (topskattegrænsen udgør ca. 499.000 kr.). I Norge og Finland skal man tjene hhv. 161 og 189 pct. af en gennemsnitlig indkomst for at skulle betale topskat. I Sverige fjernede man 1. januar i år den svenske topskat - også kaldet Værnskatten. I 2018 satte den svenske topskat ind, når man havde en indkomst på 149 pct. af gennemsnitsindkomsten. Det er også betydeligt højere end i Danmark.
I kroner og øre var topskattegrænsen i Danmark i 2018 på 498.900 kr. efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Det svarer til, at 470.000 danskere er ramt af topskatten herhjemme. De betaler 15 pct. i topskat, hvilket øger deres marginalskat fra 42 til 56 pct.
Hvis man skulle hæve den danske topskattegrænse, så den svarer til norsk niveau (161 pct. af gennemsnitsindkomsten), ville det betyde en topskattegrænse på 626.000 kr. jf. figur 2. Med en sådan grænse ville antallet af topskatteydere være 225.000 personer jf. tabel 1. Det ville øge beskæftigelsen med ca. 4.500 personer. Det skyldes, at marginalskatten reduceres fra 56 til 42 pct. for næsten en kvart million beskæftigede. Det øger tilskyndelsen til at arbejde ekstra. Provenutabet ville være 2,8 mia. kr. Det finanspolitiske råderum udgør ca. 28 mia. kr. frem mod 2025 . Skattelettelsen kunne finansieres ud af dette råderum.
I Finland sætter topskatten ind ved 189 pct. af en gennemsnitsindkomst. Overførte man det til Danmark, ville det betyde en topskattegrænse på 733.000 kr. Hvis man overførte den finske topskattegrænse til Danmark, ville antallet af topskatteydere være 136.000. Det ville øge beskæftigelsen med ca. 5.700 personer. Provenutabet ville være 4,3 mia. kr.
En afskaffelse af topskatten ville indebære et provenutab på ca. 9 mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd) og en stigning i beskæftigelsen på ca. 8.000 personer. Ifølge Thornings Produktivitetskommission er topskatten blandt de mest væksthæmmende skatter i Danmark.
