Topskattens samfundsøkonomiske skadevirkninger er undervurderede

“Vi har undervurderet, hvad de høje marginalskatter koster – især topskatten. Nye danske og internationale forskningsresultater peger på, at skatteyderne reagerer kraftigere på indkomstskatter end hidtil lagt til grund i centraladministrationens efterhånden meget gamle regnekonventioner. Det betyder, at topskatten indebærer meget store samfundsøkonomiske omkostninger og bør afskaffes,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

“Topskattens adfærdsvirkning har betydning for to ting. For det første medfører det et såkaldt forvridningstab i form af samfundsøkonomiske omkostninger ved, at skatteyderne ændrer adfærd. Populært sagt er det, hvad det koster, at overlægen går derhjemme og maler sit køkken i stedet for at operere. For det andet afgør adfærdsvirkningen, hvor mange skattekroner der kommer ind igen, hvis skatten sættes ned. Pengene kommer fra ekstra aktivitet, når det bedre kan betale sig at arbejde”, siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

“Det er et misforstået forsigtighedsprincip at regne med for små adfærdsaffekter. Det risikerer at konservere det eksisterende skattesystem og modvirke reformer. Forsigtighed kan højst tilsige at vælge at overfinansiere afskaffelsen, ikke at bevare topskatten,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.