Sammenfatning
Den største udfordring for danske gymnasieelevers trivsel er pres fra lektier, karakterer og egne forventninger. Elevernes trivsel er særdeles god i forhold til mobning og social trivsel. Gymnasieelverne har således generelt set rigtig gode reletationer til hinanden og et godt tilhørsforhold til skolen. Desuden er der meget få problemer med uønsket fysisk, psykisk og seksuel adfærd blandt gymnasieleverne. Trivslen i forhold til læring og faglighed er også god.
Denne analyse viser, at ovenstående billede af trivslen blandt gymnasieelever er bemærkelsesværdigt ens mellem de enkelte skoler. Generelt set kan det altså konkluderes, at gymnasieeleverne hele landet har det godt med deres skole og hinanden. Der hvor der er problemer i forholdet til presset fra lektier, karakterer og egne forventninger.
Analysen viser, at der er ikke et entydigt negativt eller positivt billede af, hvordan andelen af elever, der er indvandrere eller efterkommere indvaderer, påvirker trivslen på skolen. Det samme gælder for andelen af elever med en god socioøkonomisk baggrund.
Desuden viser analysen, at mængden af lærerressourcer på skolen udelukkende kan påvirke elevernes generelle trivsel i forhold til faglighed og læring. I forhold til faglig trivelse, social trivsel, mobning samt pres/bekymringer har lærerressourcerne ingen effekt på trivslen.
Endelig viser analysen, at det kun er elevernes generelle trivsel i forhold til faglighed og læring, der påvirker deres faglige resultater ved eksamen. Elevernes generelle trivsel i forhold til pres, sociale forhold og mobning påvirker ikke de faglige resultater for skolen som helhed.
Analysens resultater skal ses i sammenhæng med de igangværende politiske forhandlinger omkring en ændring af reglerne for elevfordeling mellem gymnasierne – herunder en yderligere begrænsning af elevernes mulighed for frit at vælge en skole. Af rapporten fra ”Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser” fremgår, at der ikke er argumenter for ændrede regler for elevfordeling af hensyn til elvernes faglige resultater. Analyserne i dette notat viser, at der heller ikke er evidens for en ændret elevfordeling af hensyn til elevernes trivsel.
På den baggrund kan det konstateres, at ønsket om en ændret elevfordelingsmodel i høj grad må være drevet af andre politiske hensyn end hensynet til elevernes læring og trivsel. Dermed vil der også være en betydelig risko for, at en ny elevfordelingsmodel med øget tvangsfordeling af eleverne mellem skolerne ikke vil gavne elevernes trivsel og faglige resultater.
Læs hele analysen som PDF her.
