Tvang sikrer ikke flere kvinder på ledelsesgangene eller i bestyrelserne
Regeringen ønsker at øge andelen af kvinder i danske virksomheders bestyrelser, og vil efter dialog med erhvervslivet tage stilling til, hvorvidt der i Danmark skal indføres kønskvoter. Men kønskvoter er både i strid med grundlæggende ligestillingsprincipper, og vil ikke have den forventede afsmittende effekt på andelen af kvinder på øvrige ledelsesniveauer og dermed rekrutteringsgrundlaget. Det konkluderer en ny analyse fra CEPOS.
I analysen sammenlignes den konkrete udvikling i andelen af kvindelige ledere og bestyrelsesmedlemmer i både Danmark og Norge, ligesom der ses på, hvilke betydning den norske kvoteordning har haft for fødekæden til bestyrelseslokalerne og dermed på udviklingen af kvindelige ledere.
”Den nye ligestillingsminister skal ikke regne med, at en kvoteordning vil få flere kvinder i ledelsestoppen af erhvervslivet. Selvom selskaber i Norge har været tvunget til at have flere kvinder i bestyrelserne, har det nemlig ikke haft den ønskede afsmittende effekt på de øvrige ledelseslag, ligesom det har betydet, at flere selskaber har skiftet selskabsform for at undgå kvotelovgivningen”, siger Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent i CEPOS.
Som CEPOS anskueliggør i et andet notat eksisterer det nødvendige rekrutteringsgrundlag af kvalificerede kvindelige kandidater til bestyrelsesposterne nemlig ikke. ”Et lovkrav om kønskvoter vil derfor kun resultere i, at virksomheder må gå på kompromis med kompetencer og erstatte erfarne bestyrelsesmedlemmer med mere uerfarne personer. Det indskrænker aktionærernes ejendomsret og øger risikoen for, at selskabernes økonomiske bundlinje forringes”, påpeger Henriette Kinnunen, der dog samtidig henviser til, at advokatbranchen er et godt eksempel på, at der med tiden kan skabes et rekrutteringsgrundlag af kvalificerede kvinder, der kan kvalificere sig til bestyrelsesposter.
Lovgivning om kønskvoter strider mod grundlæggende lighedsprincipper, hvis grundpræmis er, at kvinder og mænd skal behandles ens og have lige muligheder. Ligesom det også indebærer et voldsomt indgreb i aktionærernes ejendomsret og selskabernes selvbestemmelsesret. Derfor skal der også særdeles tungtvejende grunde til, at politikerne indfører en sådan lovgivning i Danmark. Argumenter som politikerne får vanskeligt ved at finde, hvis de skeler til Norge”, påpeger Henriette Kinnunen.
”Der er intet, der tyder på, at kønskvoter fører til flere kvinder på ledelsesgangene. Tværtimod er udviklingen gået langsommere i de norske selskaber, der har været underlagt kvotekrav. Andelen af kvindelige CEO’s er nemlig i Norge blot steget fra 12 pct. i 2004 til hhv. 16,6 pct. i de selskaber, der er underlagt kvoteloven, og 17,2 pct. i de selskaber, der ikke er omfattet af kvotekrav; mens tal fra Danmarks statistik viser, at udviklingen i Danmark stort set har været identisk hermed på trods af, at virksomhederne her ikke er underlagt kvotekrav. Det bør de danske politikere holde in mente, inden de træffer så indgribende beslutninger som at underlægge virksomheder specifikke kvotekrav i forhold til køn”, konkluderer Henriette Kinnunen
