Hvad er BNP: Hvordan bruger vi vores velstand?
ABCepos: Hvad er BNP: Hvordan bruger vi vores velstand?
Udgivet d.
27. marts 2025 - 11:33
Debat
Internationalt
Offentlige finanser
Vækst
Skrevet af Otto Brøns-Petersen
Bragt i Jyllands-Posten den 27. maj 2025
Tysk økonomi er på vej fra asken i ilden. Det kan desværre også komme til at ramme os.
Det er da også gået stærkt med at ændre den økonomiske politik siden valget. Det er blot ikke reelle strukturreformer, men et farligt spil, Merz har kastet sig ud i.
Han har således over stok og sten fået en forfatningsændring igennem, der udvander ”gældsbremsen”, Tysklands svar på budgetloven. Det skulle gå stærkt, fordi der ikke er den nødvendige supermajoritet til forfatningsændringen i det nyvalgte parlament.
Umiddelbart vil nogle herhjemme måske glæde sig over, at Merz’ gældsfinansierede udgifter i første omgang kan smitte af på dansk eksport, og at han vil bruge flere penge på forsvar og Ukraine-hjælp. Problemet er, at de tyske politikere ikke har modet til at præsentere vælgerne for regningen, men i stedet vil tørre den af på fremtidige generationer ved at optage lån.
Det vil få negative konsekvenser for tyskerne, men også for os.
Mest afgørende forvitrer det fundamentet for EU’s finanspolitiske regler. Fundamentet er i forvejen svagt, og EU-Kommissionens formand – en anden tysk CDU-politiker – har gjort, hvad hun kunne for at svække systemet.
Tyskland har i årevis ligget på eller over den i EU maksimalt tilladte gældskvote på 60 pct. af BNP. Ifølge en beregning kan svækkelse af gældsbremsen udløse en stigning til 90 pct. i løbet af de kommende 10 år – altså langt over grænsen.
Da den monetære union blev skabt, var Tyskland tænkt som den konservative storebror, der stod vagt om monetær og finanspolitisk disciplin i EU. Ikke mindst i Tyskland selv. Det er ironisk, at de tyske politikere har undergravet den rolle.
EU har desværre passeret det punkt, hvor landenes gæld primært var deres eget problem. Vi har fået både fælles gæld og fælles hæftelse. Derfor vil gældskrisen i EU også ramme lande som os, der har været rettidige nok til at skabe holdbare offentlige finanser.
ABCepos: Hvad er BNP: Hvordan bruger vi vores velstand?
ABCepos: Hvad er BNP: Hvem modtager velstandsskabelsen i samfundet?