Udfasning af olie og gas fra Nordsøen giver ikke mening

Bragt i JP Finans d. 26. november 2026

Skrevet af Otto Brøns-Petersen

Hvor stor en rolle spiller udfasningen af olie- og gasproduktionen i Nordsøen for at nå de danske klimamål? Svaret er forbløffende simpelt: Ingen. Der er ingen sammenhæng mellem beslutningen om at udfase produktionen frem mod 2050 og realiseringen af de klimamål, vi er pålagt af EU eller selv vedtager.

Det har en ligeledes simpel forklaring. Klimamålene sætter et loft over udledningerne. Lofterne påvirkes ikke af, hvor mange fossile brændsler vi indvinder.

Det betyder, at enhver udledning via dansk forbrug af olie og gas vil blive modsvaret én til én af reduktioner andre steder.

Men kan der være effekter på drivhusgasudledningen uden for EU’s grænser? Det kan der muligvis. Det var baggrunden for, at vismændene pegede på, at man kunne bringe Nordsøproduktionen i spil (men dog også frarådet udfasning), hvis det var en målsætning at påvirke omverdenens udledninger. Det bryder ganske vist med Parisaftalens grundprincipper om, at hvert land har ansvaret for sine produktionsbaserede udledninger. Men for nogle kan prissignalet fra mindre udbud af dansk olie og gas måske være en ekstra tilskyndelse til at overholde de forpligtelser, de har taget på sig.

Der er imidlertid andre, væsentlige hensyn. For det første kolliderer udfasning af produktionen med ønsket om at fortrænge russisk olie og navnlig gas, som EU fortsat er afhængig af. Det øger det russiske eksportprovenu. For det andet vil der i fremtiden ikke nødvendigvis være drivhusgasudledning fra fossile brændsler på grund af CO₂-fangst (CCSU). Faktisk er det en central forudsætning for dansk klimapolitik, at CCSU bliver en konkurrencedygtig teknologi allerede i 2030, hvor det spiller en stor rolle for at nå klimamålet. I regeringens udspil til 2035-mål er der skruet yderligere op for CCSU-forhåbningen.

I den situation giver det ingen mening at afvikle den danske Nordsøproduktion. Det er endda planen, at selvsamme Nordsøundergrund skal anvendes som lagerplads for indfanget dansk CO₂.

Den danske politik over for olie- og gasproduktionen i Nordsøen har længe været på slingrekurs. Politikerne har med den ene hånd givet skattesubsidier til at genopbygge det nødlidende Tyra-felt, mens de kort efter med den anden har besluttet at udfase produktionen. Udfasningen skal ganske vist først føres ud i livet af fremtidige politikere, men slingrekursen er gift for en industri, der kræver meget store, langsigtede investeringer.

Politikerne bør tage konsekvensen af, at der ikke er gode klimapolitiske grunde til at stå i vejen for fortsat udnyttelse af værdierne i undergrunden og droppe udfasningen.