VK-regeringen angiver i sin 2015-fremskrivning et råderum på 51 mia.kr., som regeringen i alt overvejende grad anvender på højere offentlige udgifter. Regeringen angiver, at råderummet er betinget af, at der gennemføres reformer, der øger beskæftigelsen med 20.000 personer. Herudover antager regeringen, at arbejdstiden er uændret frem til 2015, selvom den demografiske udvikling tilsiger, at arbejdstiden må forventes at falde, bl.a. fordi der bliver flere ældre blandt de beskæftigede. Dette demografisk betingede fald i arbejdstiden indebærer, at regeringen skal levere yderligere reformer svarende til ca. 40.000 personer. Dermed skal der gennemføres reformer, der øger beskæftigelsen med i alt 60.000 personer, før regeringens budgetterede udgiftsstigninger er finansieret.
Såfremt disse reformer ikke gennemføres, er finanspolitikken uholdbar svarende til, at der udestår et stramningsbehov på 0,8 pct. af BNP eller 14 mia.kr. Disse reformer bør angives og gennemføres meget hurtigt, da det vil afhjælpe den aktuelle udfordring med mangel på arbejdskraft. CEPOS angiver en mulig løsning på udfordringen: forkortelse af dagpengeperioden fra 4 til 1 år, inflationsregulering af overførselsindkomster frem for lønregulering samt reduktion af topskatten med 9 pct.point. Regeringen nedsætter i stedet en Arbejdsmarkedskommission i 2008, der i 2009 skal komme med forslag, der sikrer det tilstrækkelige arbejdsudbud. Reelt bør der være tale om en Velfærdskommission 2. Da regeringen i efteråret 2003 nedsatte Velfærdskommission 1, var der ifølge regeringen et reformbehov svarende til 50.000 personer. Velfærdskommission 2 bør levere forslag til reformer, der øger beskæftigelsen med 60.000 personer eller forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med 0,8 pct. af BNP. Derudover bør Velfærdskommission 2 fremlægge forslag til håndtering af den voksende efterspørgsel efter velfærdsservice (omsorg, sundhed og pleje). Såfremt politikerne vil håndtere denne efterspørgsel ved højere udgifter, vil dette belaste holdbarheden markant.
