Hent Analysen
Beskæftigelsen i kommuner og regioner er samlet steget med 33.800 personer siden november 2019. Det er langt mere end befolkningsudviklingen kunne tilsige.
Udgivet d.
21. februar 2023 - 09:00
Analyse
Beskæftigelse
Demokrati
Kommuner & regioner
Offentlige finanser
Offentlige udgifter
Uddannelse
Vækst
Beskæftigelsen i kommuner og regioner er samlet steget med 33.800 personer siden november 2019, hvilket er en stigning på omkring 5 procent. Det er langt mere end befolkningsudviklingen kunne tilsige.
“Den her stigning overstiger med længder, hvad demografien tilsiger. Det er overraskende, at tallene viser det stik modsatte billede af det, der males i medierne. Nemlig at der mangler hænder i den offentlige sektor, og at antallet af hænder ikke kan følge med antallet af brugere i den offentlige sektor,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
Ifølge Finansministeriet vil en udgiftsudvikling, der følger det demografiske træk, medføre et lille fald i den offentlige beskæftigelse.
Ser man på børneområdet, er der samlet set en stigning på 5.400 ansatte på daginstitutioner og i dagpleje. Ud fra Finansministeriets opgørelse af det udgiftsmæssige demografiske træk på børneområdet, burde den offentlige beskæftigelse være nogenlunde uændret.
Dermed har væksten i beskæftigelsen kommuner og regioner langt overgået det demografiske træk.
Der er kommet 12.000 flere i beskæftigelse i sundhedssektoren, heraf 10.400 på sygehusene (et løft på 10 procent). Det kan dog umiddelbart ikke forklares med corona, da der i november 2022 ikke var nævneværdig corona-smitte.
”For mig at se illustrerer tallene, at det ikke er flere hænder og ressourcer, der er brug for i det offentlige. Derimod er der brug for, at man får mere værdi ud af de mange hænder og ressourcer, der allerede er i den offentlige sektor. Det vil sige, at man skal begynde at trække på reformkataloget fra Thornings Produktivitetskommission,” siger Mads Lundby Hansen og fortsætter:
”Jeg vil pege på, at man bør konkurrenceudsætte og udlicitere langt flere offentlige ydelser til private virksomheder, når de er bedre til prisen. Derudover bør man indføre mere individuel aflønning i det offentlige, så dygtige medarbejdere præmieres meget mere end i dag,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
Data er hentet fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
Den offentlige beskæftigelse er steget med 38.000 siden Mette Frederiksen trådte til i juni 2019. Men på hvilke områder er der egentligt kommet flere ansatte? Dette notat ser nærmere på udviklingen inden for kommuner og regioner, som står for 3⁄4 af den offentlige beskæftigelse. Den sidste 1⁄4 er ansat i staten.
Beskæftigelsen i kommuner og regioner er i alt steget med 33.800 personer siden november 2019, hvilket er en stigning på godt 5 pct., jf. tabellen.
Ifølge Finansministeriet vil en udgiftsudvikling, der følger det demografiske træk, medføre et lille fald i den offentlige beskæftigelse. Dermed har tilvæksten i den offentlige beskæftigelse langt overgået det demografiske træk.
Ca. 12.000 kan henføres til øget beskæftigelse i sundhedssektoren, heraf 10.400 på sygehusene (et løft på 10 pct.). Det kan dog umiddelbart ikke forklares med Corona, da der i november 2022 ikke var nævneværdig Corona-smitte.
8.700 flere er ansat i ældreplejen (et løft på ca. 7 pct.).
6.900 flere er ansat i daginstitutioner (et løft på 11 pct.). Modsat er der 1.500 færre ansatte i dagplejen, hvilket samlet giver en stigning på 5.400 for daginstitutioner og dagpleje under et. Ud fra Finansministeriets opgørelse af det udgiftsmæssige demografiske træk på børneområdet, burde den offentlige beskæftigelse være nogenlunde uændret.
Indenfor administration mv. er der ansat 4.000 flere, en stigning på 6 pct. Desuden er der ansat 3.000 flere indenfor undervisning og kultur (21⁄2 pct. stigning), heraf 2.000 i folkeskolerne (3 pct. i stigning). Dette på trods af, at der ifølge Finansministeriets opgørelse af det udgiftsmæssige demografiske træk for de 7-17 årige (som primært omfatter grundskolen) burde være et fald i den offentlige beskæftigelse.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
Beskæftigelsen i kommuner og regioner er samlet steget med 33.800 personer siden november 2019. Det er langt mere end befolkningsudviklingen kunne tilsige.
Hvad tjener man egentligt i forskellige typer af job? Det kan du finde svar på her.
Danmark har næstflest offentligt ansatte pr. indbygger blandt OECD-lande.