Udviklingen i Venezuela og Chile illustrerer betydning af økonomisk frihed

Udgivet d.

20. juni 2023 - 18:50

ABCepos

Frihed

Vækst

I 1970 var den økonomiske frihed i Venezuela relativt høj, mens det modsatte var tilfældet i Chile. Venezuela var samtidig cirka dobbelt så velstående som Chile, og et af de rigeste lande i Latinamerika. I løbet af perioden siden 1970, er billedet vendt på hovedet.

Chile reformerede økonomien og øgede sin økonomiske frihed markant, især frem til begyndelsen af 1990’erne, hvor Chile også overgik til demokratisk styre. I hele reformperioden havde Chile imponerende økonomisk fremgang og har i dag både Sydamerikas højeste velstand og højeste grad af økonomisk frihed.

Helt modsat er det gået i Venezuela, der er blevet et af de økonomisk mest ufrie lande, mens økonomien er stagneret, så levestandarden i 2013 var stort set den samme som i 1970. Kun i den korte periode fra 2003 til 2008 gik det bedre som følge af en stor stigning i olieprisen. Helt galt er det gået siden 2013.

Chile-Venezuela-eksemplet er langtfra et særtilfælde. Forskningen peger relativt entydigt på, at økonomisk frihed er forbundet med positive effekter – både med hensyn til økonomisk velstand, og når man ser på forhold som social tillid og menneskerettighederHall, J.C., & Lawson, R.A. (2014). Economic freedom of the world: An accounting of the literature. Contemporary Economic Policy, 32(1), 1-19.  .

Læs mere i bogen ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress, 2017), hvorfra figuren oprindeligt stammer.

Relateret artikel

Stor reduktion i fertilitet på verdensplan siden 1950

19. august 2024

ABCepos: Fra 1950 og frem til slutningen af 1960’erne fødte kvinder i gennemsnit 5 børn på verdensplan. Det er siden aftaget mærkbart til 2,3 børn per kvinde.

Relateret artikel

Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU

15. august 2024

ABCepos: Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed