Top 1 pct. mest formuende betaler 8 pct. af alle skatter og afgifter
I dette notat ser vi nærmere på, hvor meget de 1 pct. mest formuende betaler i personrelaterede skatter og afgifter.
Udgivet d.
23. august 2017 - 10:10
ABCepos
Fordeling
Sundhed
Forskellen mellem, hvor lang tid hver enkelt dansker lever, er faldet støt i perioden 1986-2013. Gini-koefficienten for livslængde er faldet fra knap 11 pct. i 1986 til under 10 pct. i 2013.
Hvis forskel i livslængde ses som et mål for graden af ulighed i sundhed, sker der altså et fald i befolkningens ulighed i sundhed. Netop dødeligheden er den mest anvendte indikator for udviklingen i sundhed.
Faldet i Gini-koefficienten for livslængde er blandt andet et resultat af en halvering af børnedødeligheden i perioden og et generelt fald i dødeligheden blandt yngre, men også for over 25 årige og mellem mænd og kvinder falder uligheden
Gini-koefficienten for livslængde kan forstås på følgende måde: Hvis alle i et samfund levede præcis lige lang tid ville koefficienten være 0, og hvis der kun var én person i samfundet, der ikke var død som spæd, ville Gini-koefficienten være 1. Gini-koefficienten anvendes ofte til at måle indkomstforskelle, men kan også måle forskelle i f.eks. livslængde.
I dette notat ser vi nærmere på, hvor meget de 1 pct. mest formuende betaler i personrelaterede skatter og afgifter.
I 2024 var det borgerne i en lille gruppe kommuner – hvor de fleste er placeret i hovedstadsområdet – der trak ”velfærdslæsset” for den øvrige del af landet. Denne tendens er blevet mere udtalt i perioden fra 2011 til 2024.