Udgivet d.
23. august 2017 - 10:10
ABCepos
Fordeling
Sundhed
Forskellen mellem, hvor lang tid hver enkelt dansker lever, er faldet støt i perioden 1986-2013. Gini-koefficienten for livslængde er faldet fra knap 11 pct. i 1986 til under 10 pct. i 2013.
Hvis forskel i livslængde ses som et mål for graden af ulighed i sundhed, sker der altså et fald i befolkningens ulighed i sundhed. Netop dødeligheden er den mest anvendte indikator for udviklingen i sundhed.
Faldet i Gini-koefficienten for livslængde er blandt andet et resultat af en halvering af børnedødeligheden i perioden og et generelt fald i dødeligheden blandt yngre, men også for over 25 årige og mellem mænd og kvinder falder uligheden
Gini-koefficienten for livslængde kan forstås på følgende måde: Hvis alle i et samfund levede præcis lige lang tid ville koefficienten være 0, og hvis der kun var én person i samfundet, der ikke var død som spæd, ville Gini-koefficienten være 1. Gini-koefficienten anvendes ofte til at måle indkomstforskelle, men kan også måle forskelle i f.eks. livslængde.
Det er misforstået, at den formelle fritagelse for avanceskat indebærer reel skattefrihed. Det er heller ikke korrekt, at mange andre EU-lande har direkte skat på avancer.
Boligprisstigninger har bragt idéen om avancebeskatning på boliger tilbage til overfladen. Selvom det langtfra er en ny diskussion, er avancebeskatning ikke desto mindre stadig en dårlig idé.
