Udgivet d.
3. april 2023 - 10:03
Analyse
Uddannelse
Der er stor forskel på, hvor gode Danmarks 375 gymnasiale uddannelser er til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til, hvad man skulle forvente givet elevernes socioøkonomiske baggrund, viser ny CEPOS-analyse.
Karakterer kan have stor betydning for, hvilke uddannelser elever kan komme ind på efter gymnasiet, og nu viser ny CEPOS-analyse, hvor gode eller dårlige alle landets gymnasier er til at løfte eleverne.
Undervisningseffekten er et udtryk for, hvor meget højere et karaktergennemsnit eleverne på det givne gymnasium får i forhold til, hvad elever med samme baggrunde andre steder i landet gennemsnitligt får.
”De udsving i karakterer kan betyde rigtig meget i forhold til, hvilke uddannelser man kan komme ind på bagefter. Derfor er det interessant for de unge, der skal til at vælge gymnasium,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
CEPOS har på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik lavet en opgørelse, der viser, hvor eleverne får bedre karakterer, end man umiddelbart kunne forvente ud fra socioøkonomiske faktorer som deres forældres indkomst, forældres uddannelsesniveau og etniske baggrund mv.
Analysen viser bl.a., at nogle af de gymnasier, der har mange elever med ikke-vestlig baggrund, er gode til at løfte eleverne fagligt.
”Det giver et ret tydeligt billede af, at det i hvert fald ikke er noget rent fagligt problem, som man sigter efter at løse, når man har et politisk ønske om at ville ændre på elevsammensætningen,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor gode Danmarks 375 gymnasiale uddannelser er til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til, hvad man skulle forvente givet elevernes socioøkonomiske baggrund, kaldet undervisningseffekten.
Hvis en skoles undervisningseffekt er f.eks. 0,5 betyder det, at elevernes gennemsnitlige afgangskarakter er 0,5 point højere, end hvad man burde forvente ud fra elevernes sociale baggrund.
Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (STX), Herlev Gymnasium og HF (STX) samt Skolene i Oure – Sport og Performance (STX) ligger i top. Tietgen Skolen (HHX) i bund når det gælder, hvor meget skolerne løfter deres elevers faglige niveau.
Når man sammenligner skoler, er det vigtigt at tage hensyn til, hvilke hjem eleverne kommer fra. Det vil være lettere for en skole med mange børn fra ressourcestærke hjem at få høje eksamensgennemsnit, end det er for skoler med mange børn fra hjem, hvor forældrene f.eks. ikke har lange uddannelser. Det tager analysen højde for, når den beregner skolernes evne til at løfte eleverne.
Forskningschef Karsten Bo Larsen, CEPOS, siger om analysens resultater:
”Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste gymnasieskoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger godt et helt karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået med elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket gymnasium man vælger. Et helt karakterpoint kan jo gøre en stor forskel i forhold til, hvilken uddannelse man gerne vil ind på efter studentereksamen.”
Som noget ny er opgørelsen af undervisningseffekt i år suppleret med en opgørelse af andelen af elever på den pågældende årgang af studenter, der har en ikke-vestlig baggrund. Årsagen er, at det har været et politisk ønske at nedbringe antallet af gymnasier, hvor mere end med mere end 30 pct. elever med ikke-vestlig herkomst. Det gælder både i den tidligere S-regerings forslag til tvangsfordeling af gymnasieelever efter forældrenes indkomst, og den nye SVM-regerings bestræbelser på at finde en ny alternativ fordelingsmodel. På den baggrund er det meget tankevækkende, at der ikke er en entydig negativ sammenhæng mellem andelen af elever med ikke-vestlig baggrund og de faglige resultater. Blandt skolerne med de allerhøjeste undervisningseffekter kan man således finde en række skoler, der samtidig har nogle af de højeste andele af elever med ikke-vestlig herkomst – det gælder fx for Herlev Gymnasium og HF (STX) og NEXT Sydkystens Gymnasium (STX).
Børne- og undervisningsministeriet beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske gymnasiale uddannelser.
Tallene sammenstiller elevernes præstationer med elevernes socioøkonomiske baggrund hos de elever, der afslutter gymnasiet. Altså elevernes baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og så videre.
Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte gymnasiale uddannelser omsættes herefter til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne. Hvis skolen giver eleverne et gennemsnitligt fagligt løft set i forhold til elevernes socioøkonomiske karakteristika, er undervisningseffekten nul
På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.
Jo højere tallet er over nul, desto bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.
Nogle skoler formår at løfte eleverne en halv karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger en halv karakter under det forventede. Dog ligger langt de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3.
»Børnenes statsminister«, Mette Frederiksen, står næppe stærkt hos familierne. Børn mistrives stadig, gymnasieelever strejker og forældrene afkræves både at arbejde længere og få flere børn. Måske det var på tide med et liberalt alternativ til familiepoli
Det er godt, at de dygtigste lærere og sygeplejersker stadig gider gå på arbejde, for de får ingen særlig belønning for deres særlige indsats.
