Udgivet d.
7. januar 2026 - 14:34
Analyse
Gymnasie
Skoler
Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor gode Danmarks 356 gymnasiale uddannelser er til at øge deres elevers karaktergennemsnit (samlet eksamensresultat inkl. A bonus) set i forhold til, hvad man skulle forvente givet elevernes socioøkonomiske baggrund, kaldet undervisningseffekten.
Hvis en skoles undervisningseffekt er f.eks. 0,5 betyder det, at elevernes gennemsnitlige afgangskarakter er 0,5 point højere, end hvad man burde forvente ud fra elevernes sociale baggrund.
Ser man på undervisningseffekten for de studerende der fik deres eksamen i 2025, ligger Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (STX) og Silkeborg Gymnasium (STX) i toppen, mens Køge Gymnasium (STX) og H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup (HTX) ligger i bunden.
Ser man i stedet på eksamensresultaterne for alle afgangseleverne i årerne 2023-2025, ligger Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (STX) og Bagsværd Kostskole og Gymnasium (STX) i top, hvor Høng Gymnasium og HF (HF) og Tårnby Gymnasium og HF (HF) ligger i bunden.
Når man sammenligner skoler, er det vigtigt at tage hensyn til, hvilke hjem eleverne kommer fra. Det vil være lettere for en skole med mange børn fra ressourcestærke hjem at få høje eksamensgennemsnit, end det er for skoler med mange børn fra hjem, hvor forældrene f.eks. ikke har lange uddannelser. Det tager analysen højde for, når den beregner skolernes evne til at løfte eleverne.
Forskningschef Karsten Bo Larsen, CEPOS, siger om analysens resultater:
”Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste gymnasieskoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som er mere end et helt karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået med elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket gymnasium man vælger. Et helt karakterpoint kan jo gøre en stor forskel i forhold til, hvilken uddannelse man gerne vil ind på efter studentereksamen.”
Børne- og undervisningsministeriet beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske gymnasiale uddannelser.
Tallene sammenstiller elevernes præstationer med elevernes socioøkonomiske baggrund hos de elever, der afslutter gymnasiet. Altså elevernes baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og så videre.
Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte gymnasiale uddannelser omsættes herefter til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne. Hvis skolen giver eleverne et gennemsnitligt fagligt løft set i forhold til elevernes socioøkonomiske karakteristika, er undervisningseffekten nul
På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.
Jo højere tallet er over nul, desto bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.
Nogle skoler formår at løfte eleverne en halv karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger en halv karakter under det forventede. Dog ligger langt de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3
Kilde: uddannelsesstatistik.dk
Behandlingsaktiviteten pr. anvendt skattekrone faldt i det offentlige sygehusvæsen i gennemsnit med 1,0 pct. om året fra 2019 til 2024. Dette står i stærk kontrast til den ellers positive produktivitetsvækst på 2,2 pct. om året fra 2004 til 2018. Danskern
Det er afgørende for de unges fremtidsudsigter efter de forlader grundskolen, at de i løbet af deres skoletid har tilegnet sig grundlæggende færdigheder og viden i obligatorisk prøvefag. Denne analyse viser, at der er betydelige forskelle i kommunernes ev
