CEPOS roser klimafremskridt – men EU fastholder dyr og unødvendig dobbeltregulering
Kommissionen går i den rigtige retning med kulstofbinding, øget fleksibilitet og enklere klimatold, men svigter egne principper ved at fastholde dobbeltregulering.
Udgivet d.
12. april 2018 - 14:02
ABCepos
Energi
Klima
Afgiften på at udlede CO2 er forskellig alt efter, hvordan man udleder det. Ved en ensartet afgift på tværs af udledningskilder vil klimapolitikken kunne føres mere effektivt.
Borgernes omkostninger ved afgifter på CO2-udledning er (1) deres betalinger til staten, (2) deres tilpasningsomkostninger og (3) nyttetab ved mindreforbrug som følge af en fordyrelse af forskellige energikilder ved indførelse af disse afgifter. Denne effekt af tilpasningsomkostninger og mindreforbrug er en ren samfundsøkonomisk omkostning, mens selve afgiftsbetalingen modsvares af en tilsvarende indtægt for staten.
Den samfundsøkonomiske omkostning ved afgifter på CO2 er 25,1 mia. kr. Hvis afgifterne på én enhed CO2 var ens på tværs af udledningskilder, ville de nødvendige samfundsøkonomiske omkostninger være 14,3 mia. kr. – man vil altså kunne opnå den samme målsætning for CO2-udledning i Danmark for 10,8 mia. kr. mindre end med den nuværende afgiftsstruktur.
Den unødvendige samfundsøkonomiske omkostning ved CO2-udledning på 10,8 mia. kr. er en konsekvens af, at incitamenterne til at benytte forskellige kilder til CO2-udledning bliver skævvredet med den nuværende afgiftsstruktur. Med andre ord benytter befolkningen ikke nødvendigvis de udledningskilder, der er optimale for deres virksomheder eller deres respektive husstand, men i stedet de udledningskilder, der er lavere afgift på.
Kommissionen går i den rigtige retning med kulstofbinding, øget fleksibilitet og enklere klimatold, men svigter egne principper ved at fastholde dobbeltregulering.
EIFO løser ikke markedsfejl, men skaber snarere statsfejl. Staten bør trække sig, ligesom den har gjort på andre finansielle områder.