DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice (udgifter til sundhed, pleje, omsorg mv.). Et scenarie forudsætter en vækst frem til 2030 i velfærdsservice på niveau med væksten i perioden i 2002-2006.
Et andet scenarie fastholder de nuværende standarder frem til 2030. Dvs. standarden målt som udgift pr. bruger holdes konstant frem til 2030. I scenariet med velfærdsforbedringer, som i perioden 2002-2006, er finanspolitikken uholdbar svarende til, at der i dag skal ske en finanspolitisk stramning på knap 7 pct. af BNP (115 mia.kr.). Såfremt stramningen skal ske ved øget skat, svarer det til en skatteforhøjelse på 14 bundskattepoint. Dette vil reducere tilskyndelsen til at arbejde, og beskæftigelsen vil falde svarende til ca. 60.000 personer. I dette scenarie vil den offentlige beskæftigelse vokse med ca. 230.000 personer. Dette sker på bekostning af den private beskæftigelse. I scenariet med uændrede velfærdsstandarder er finanspolitikken holdbar. Faktisk er der i dag et råderum til lavere skat svarende til 0,4 pct. af BNP eller ca. 6 mia.kr. Dermed kan bundskatten sænkes med ¾ point eller topskatten kan sænkes med 5 point.
Selvom det er finanspolitisk uholdbart er det sandsynligt, at danskerne i fremtiden vil efterspørge en bedre standard indenfor velfærdsservice. Håndtering af dette ved højere skat vil modarbejde politikernes målsætning om at øge arbejdsudbuddet og tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. I stedet bør fremgangen i velfærdsservice håndteres ved, at den nuværende offentlige sektor rationaliseres (udbud, privatisering, bedre arbejdstilrettelæggelse etc.). Det giver råderum til at øge standarden. Herudover bør alle forbedringer i forhold til den nuværende ”standardpakke” finansieres ved brugerbetaling, og leverancen bør som udgangspunkt ske ved private leverandører. Det kan ske ved, at de nuværende arbejdsmarkedspensioner udbygges, så de udover pension også indeholder egenfinansiering af nutidig og fremtidig velfærdsservice.
