Vækst og den offentlige sektors størrelse

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS udgiver i dag et notat på baggrund af bogen "Varför går det bra for Sverige - Om sambandet mellem offentlig sector, økonomisk frihed og økonomisk udvikling". Bogen er udarbejdet af professor i nationaløkonomi Magnus Henrekson og velfærdsforsker Andreas Bergh. Bogen omhandler sammenhængen mellem den offentlige sektors størrelse, den økonomiske frihed og den økonomiske vækst. Professor Magnus Henrekson har gennem mange år forsket i sammenhængen mellem vækst og den offentlige sektors størrelse.

Overordnet konkluderes, at der er en stærk negativ sammenhæng mellem størrelsen af den offentlige sektor og den økonomiske vækst i rige lande. Det anerkendes, at der kan være positive væksteffekter fra udgifter til uddannelse og infrastruktur, men finansieringen heraf kræver højere skatter, og de kan være meget hæmmende for væksten i rige lande. For fattige lande kan der forventes en positiv sammenhæng mellem offentlige udgifter og økonomisk vækst (da øgede udgifter til f.eks. uddannelse og infrastruktur kan fremme væksten).

De to forskere konkluderer, at 10 pct. point lavere skatte- og udgiftstryk er associeret med ½-1 pct. point højere økonomisk vækst for rige lande. I perioden 1994-2010 har Sverige haft en økonomisk vækst pr. capita på 2.2 pct., mens væksten i USA pr. capita har været på 1,5 pct. og på 1,4 pct. i EU-15. Den økonomiske succes i Sverige siden midten af 90'erne forklares ved, at man har reduceret udgifts- og skattetrykket med i størrelsesordenen 10 pct. point, herunder gennemført betydelige skattereformer. Desuden konkluderes, at også graden af økonomisk frihed har afgørende betydning for den økonomiske vækst. Den økonomiske frihed måles typisk ud fra størrelsen af den offentlige sektor, en velfungerende retsstat/håndhævelsen af den private ejendomsret, pengepolitisk stabilitet, frihed til international handel samt omfanget af reguleringer af kreditmarkedet, arbejdsmarkedet og erhvervslivet. Det fremgår, at Sverige er blandt de lande, der har øget den økonomiske frihed mest gennem en årrække.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS, mener, at man i Danmark bør tage ved lære af Magnus Henriksons forskning:

"Magnus Henrekson finder en negativ sammenhæng mellem høje offentlige udgifter og økonomisk vækst i rige lande. Resultatet er relevant for Danmark,  hvor vi  har meget lav økonomisk vækst og samtidig har et offentligt udgiftstryk på et historisk højt niveau. Vi har også OECDs højeste skattetryk.  Når vi betragter OECDs prognose frem mod 2030, så tegner den et pauvert billede af Danmarks vækstudsigter, hvor vi står til en af de laveste vækstrater. De kommende år kan vi derfor slanke de offentlige udgifter for at finansiere lavere skatter. Det kan ske ved at reformere dagpenge, efterløn, folkepension og kontanthjælp. Disse besparelser vil ikke dæmpe den økonomiske vækst, men vil i sig selv øge væksten. Da f.eks. en kortere dagpengeperiode øger arbejdsudbuddet. Herudover kan man slanke den offentlige administration og effektivisere den offentlige drift ved eksempelvis at udlicitere opgaver til effektive private virksomheder. Man kan således slanke det offentlige forbrug uden, at man skærer ned på f.eks. forskning og uddannelse ", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 427,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 427,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør