Vækst skal være en hovedprioritet for kommende regering

Bragt i Berlingske 31. marts 2026

Skrevet af Jes Brinchmann

Dansk vækst er udfordret. Det har været en sandhed i en årrække, at produktivitetsvæksten i både Danmark og Europa har været væsentligt udfordret. Det er et strukturelt problem som kræver økonomiske reformer. Den nu tidligere regering sagde det selv. I deres mellemfristede fremskrivning forventes lav vækst i dansk økonomi fra 2028 og frem. Det er et alvorligt advarselssignal. For uden højere produktivitetsvækst opnås ikke højere velstand. Samtidig bliver det stadig vanskeligere at finansiere de politiske øgede ambitioner udgifter til velfærd, forsvar og grøn omstilling – også selv om de offentlige finanser ser robuste ud i dag.

Derfor er det problematisk, at den afgående regering har snoldet det økonomiske råderum op, som den ellers har været begavet med fra bl.a. tidligere regeringers arbejdsmarkeds- og strukturreformer. Den burde have brugt råderummet på nye økonomiske reformer, der ville styrke vækst og produktivitet, fremfor i vid udstrækning et højere offentligt forbrug uden varig effekt på det langsigtede vækstgrundlag. Denne fejl må en kommende regering ikke gentage.

Faktisk var SVM-regeringen den første i mange år, hvor de samlede politiske tiltag trak produktiviteten ned. Ifølge en opgørelse fra Finansministeriet svækker beslutninger truffet under SVM-regeringen den samlede produktivitet. En væsentlig del skyldes ny regulering fra EU, men det fritager ikke regeringen for ansvar. Ude fra påvirkninger der lægger en dæmper på væksten, øger blot behovet for nationale reformer, der kan, og gerne mere end, opveje effekten. Det er ikke sket, og det er et politisk valg – ikke en uundgåelig nødvendighed.

Samtidig er det værd at bemærke, at lav produktivitetsvækst ikke er et naturvilkår. Den er også resultatet af politiske valg. Når økonomiske reformer fravælges, mens regulering og administration fylder tiltagende mere, bliver konsekvensen færre investeringer, flere medarbejdere, der skal indrapportere fremfor at skabe værdi, og dermed lavere vækst og et svagere økonomisk fundament. Dansk økonomi giver masser af muligheder. Der er fortsat 39 mia. kr. i det såkaldte ’prioriteringsrum’. Det er seriøse økonomiske muskler, der kunne gennemføre en ambitiøs reformpakke, hvor selskabsskatten sænkes til 17 pct., der indføres en flad skat på aktie- og kapitalindkomst på 25 pct., og hvor mellemskatten, topskatten og toptopskatten afskaffes. Læg dertil en mekaniske opskrivning af det offentlige forbrug med 24 mia. kr. til det såkaldte demografiske træk – som åbenbart er blevet en naturlov også for liberale kræfter. Det er økonomi, som kan styrke incitamenterne til at arbejde, investere og opbygge virksomheder i Danmark. Til gavn for Danmark i dag og i fremtiden.

Vi taler om innovation. Men vi har glemt, hvordan det føles at turde innovation som samfund. Danmark er blevet et samfund, der elsker stabilitet højere end skabelse. Vi har gjort det trygge til det rigtige — og det dristige til det farlige. Vi skal være et land, hvor det igen er ærefuldt at tage risiko. Hvor investorer tør investere, fordi vi tror på fremtiden. Hvor politikere ikke måler alt i skatteprocent men i skaberkraft. Den moderne vækst er ikke selvskrevet. Og bruger samfundet ikke dets ressourcer klogt, så risikerer vi at fremtiden bliver mindre lys end nutiden. Vedvarende velstand opstår, når nyttig viden skabes, spredes og anvendes. Velstand er skrøbelig og afhænger af kloge beslutninger.

Vi skal turde sige højt, at Danmark ikke kun skal være et trygt land. Det skal være et storsindet land. Et land, der rummer forskelle, energi, drømme og overskud. Et land, hvor man må vokse – også ud over middelmådigheden.

En ny regering er en ny mulighed for styrke netop det – fremtiden.