Har venstrefløjen skabt Trump?
Det er næppe forbigået nogens opmærksomhed, at Trump indsættes som præsident i dag – igen.
Udgivet d.
27. januar 2025 - 12:34
Debat
Demokrati
Internationalt
Værdier
Indlæg af Otto Brøns-Petersen.
Bragt i Børsen d. 23. januar 2025.
Den amerikanske venstrefløj har i høj grad sig selv at takke for valget af Trump. Det tillod jeg mig at skrive om i Børsen for otte år siden, da han blev valgt første gang. Spørgsmålet er, om det også gælder denne gang?
Der var to grunde til, at venstrefløjen kunne takke sig selv.
For det første kunne valget i 2016 ses som en reaktion på den ekstreme identitetspolitik, som startede på amerikanske universiteter med cancel culture, politisk korrekthed og forfølgelse af anderledestænkende.
Om noget er det blevet værre i mellemtiden. Der har været en bølge af wokeisme – ikke mindst i kølvandet på drabet på George Floyd i 2020 – med stadig mere ekstrem forfølgelse, som senest har ramt jødiske studerende, fordi konflikten i Mellemøsten efter Hamas’ terrorangreb anses for en “kolonial kamp”.
Det er værst på nogle af USA’s fineste universiteter, men wokeismen har også spredt sig til store virksomheder, kulturlivet og det offentlige.
I et land som Danmark, hvor den intolerante wokeisme heldigvis er meget lidt udbredt, er det vanskeligt at forestille sig problemets omfang i USA.
Men mange almindelige amerikanerne har tydeligvis fået nok. Så meget at de er villige til at se igennem fingrene med en præsident, som forsøgte at underløbe et demokratisk valg, han tabte.
For det andet var Trump allerede i 2016 et spejlbillede af den postmoderne venstrefløjs værste sider. Postmodernismen blev populær på venstrefløjen, da den “videnskabelige” marxisme viste sig helt uholdbar ved Berlinmurens fald.
Man gik fra at tro på at have videnskabelig sand indsigt i historiens kræfter til at forkaste sandhedsbegrebet, fra at betragte samfundet som en materiel klassekamp til at betragte alle menneskelige relationer som magtrelationer og en evig kamp mellem undertrykkere og undertrykte.
Trump arbejder i høj grad ud fra samme præmisser. Sandheden er relativ og instrumentel. Samfundet er et nulsumsspil, hvor det drejer sig om at vinde over modstanderen. De politiske modstandere er en elite, som ikke er legitim, når de er ved magten.
Så heller ikke det har ændret sig væsentlig.
Det er fristende at godte sig over, at den postmoderne venstrefløj får igen med samme mønt. Men på sin vis er Trump jo en halv sejr for de postmoderne venstreorienterede, fordi den politiske debat kommer til at foregå på deres præmisser.
Forhåbentlig vil valget dog også give anledning til selvransagelse. Det foreløbige resultat med nederlaget til Trump kan de næppe være tilfredse med.
Vi andre kan håbe på, at præmisserne for den politiske kamp og debat kommer til at ændre sig igen, ikke mindst i det martrede USA.
I mellemtiden kan man glæde sig over, at USA af sine forfatningsfædre har fået meget stærke institutioner, som begrænser og afbalancerer den politiske magt – for at forebygge konsekvenserne af bl.a. populistiske strømninger.
Det er næppe forbigået nogens opmærksomhed, at Trump indsættes som præsident i dag – igen.
Professor Peter Kurrild-Klitgaard gør op ad det forkerte træ, skriver Mia Amalie Holstein og afviser dermed kritikken af sit seneste indlæg.