Vi må ikke gentage fortidens fejl – en formueskat hører ikke til i Danmark

Bragt i Berlingske d. 3. marts 2026

Skrevet af Jes Brinchmann

Cicero skulle have sagt, »cuiusvis hominis est errare; nullius nisi insipientis in errore perseverare«. Eller på godt dansk, at det er menneskeligt at fejle, men kun den uforstandige holder fast i sin fejl.

I 1996 blev formueskatten i Danmark afskaffet med Poul Nyrup Rasmussen (S) i spidsen. Det var der mange gode grunde til. En formueskat er svær at administrere, den skader investeringer og dermed vækst og velstand, og så giver den tilskyndelse til kapitalflugt.

Socialdemokratiet stemte da også så sent som i 2022 imod et forslag om en progressiv formueskat fremsat af Frie Grønne. Daværende skatteminister Jeppe Bruus (S) argumenterede for, at »en præcis og robust opgørelse af formuerne er således også den største praktiske udfordring ved en formueskat« med henvisning til udfordringen ved at opgøre værdien af blandt andet unoterede aktier.

Derfor er det uforståeligt, at Socialdemokratiet i dag med Mette Frederiksen i spidsen vil gå til valg på at genindføre den skadelige skat.

Der er mange problemer ved en formueskat. Ud over det åbenlyse problem med dobbeltbeskatning vil det, som Bruus understregede i 2022, være et bureaukratisk cirkus at opgøre beskatningsgrundlaget for en formueskat.

Spørgsmålet er, hvad der skal omfattes af en formueskat. Danmarks Statistik opgør nettoformue som summen af boligformue, bilformue, noterede og unoterede aktier, øvrig finansiel formue og pensionsformue, fratrukket gæld.

Særligt udfordringen med unoterede aktier – altså ejerandele i virksomheder, der ikke er på børsen – er stor, da de i sagens natur er svære at prissætte. Hvordan opgøres værdien i en startup? Det kræver endnu mere statslig administration og bureaukrati, og alligevel vil der være stor usikkerhed forbundet med disse.

En formueskat vil indebære, at iværksættere skal betale skat af den estimerede værdi af en virksomhed, der måske endnu ikke har givet afkast. Og hvis virksomheden en dag går konkurs, har iværksætteren betalt skat af en formue, der aldrig er blevet realiseret.

I ejerledede virksomheder må man forvente, at likviditeten til at betale formueskatten skal komme gennem højere lønninger eller udbytter til ejerne på bekostning af investering i selskabet. Flere investorer peger på, at en formueskat vil gøre det langt mindre attraktivt at investere i unoterede selskaber. Det vil være til skade for iværksætteri og dermed vækst og velstand i samfundet.

Placering af formue

En anden udfordring er, hvordan formuer placeres. Opgørelsen af Danmarks Statistik omfatter bilformue, men ikke værdien af for eksempel kontanter, både og kunst, som kan være særdeles værdifulde.

Hvis en formueskat ikke omfatter disse komponenter, er det sandsynligt, at værdier i højere omfang placeres i disse ikkeomfattede aktiver for at undgå formueskatten. Og det er ikke til gavn for nogen. Hvis politikerne ønsker at omfatte flere værdiaktiver i en formueskat end dem i Danmarks Statistiks opgørelse, vil det kræve langt mere bureaukrati.

Endelig er kapital mobil. Der er en reel risiko for, at en formueskat vil få danskere til at flytte ud af landet. Det kan blive rigtig dyrt. Vi vinker nemlig ikke kun farvel til indtægten fra formueskatten, men til samtlige skatter fra de personer og virksomheder, der vælger Danmark fra. Det vil skubbe iværksættere til at etablere sig i udlandet fra dag ét, så de undgår at blive straffet for deres succes den dag, virksomheden for alvor vokser sig stor.

Lad os tage ved lære af fortidens fejl. En formueskat skaber ikke et bedre samfund i fremtiden. Derimod oser den af misundelse og vil med al sandsynlighed blot bidrage til at bureaukratiet sander endnu mere til. Lad os ikke håbe, at statsministeren lukker øjnene for fortidens fejl og agerer uforstandigt.