Vil du kritisere mig, skal du skyde med skarpt, Peter Kurrild-Klitgaard

Og for det andet at én ting er, at vi qua Grundlovens §44 har ret til at udøve sindelagskontrol, men en anden ting er, om det er klogt. Blandt andet fordi vi lærer antidemokrater at holde ekstreme holdninger og konspirationer langt væk fra det politiske dagslys, fordi det er et lån fra det totalitære og skærer skår af demokratiets grundtanke (det demokrati, vi ved sindelagskontrol forsøger at redde), og fordi vi allerede ser starten på en glidebane, hvor sindelagskontrol rettes mod danske statsborgere.

Kurrilds kritik er alene rettet mod mit første argument, hvor Kurrild indvender, at Grundloven både»kronologisk og statsretligt har forrang«over mellemfolkelige aftaler og at statsborgerskabet eller erhvervelsen af samme»ikke udgør frihedsrettigheder«.

Som estimeret statskundskabsprofessor og i øvrigt passioneret jæger havde jeg forventet, at Kurrild i en kritik ville skyde med skarpt, ikke med spredehagl. Selvsagt skal man i en kritik af min position ikke angribe mit første argument, hvor jeg selv medgiver, at statsborgerskab ikke er en menneskeret (og frihedsret) og at sindelagskontrol nok er lovligt, men mit andet argument, hvor jeg betvivler om sindelagskontrol er klogt.

Skal vi alligevel forfølge Kurrilds bestræbelser på at gø op ad det forkerte træ, så står hans argumenter langt svagere, end de måske fremstår. At hævde, at menneskerettighederne er sagen helt irrelevant, er et fejlskud. For selvom Den Europæiske Menneskerettighedskonvention hverken har grundlovskraft eller skal indfortolkes i Grundloven, indebærer traktatsamarbejdet»en traktatbestemt begrænsning af lovgivningsmagtens kompetence, der i realiteternes praktisk-politiske verden«binder det danske statsstyre lige så stærkt – hvis ikke stærkere – end»den begrænsning, der følger af grundlovens bestemmelser«. (Grundbog på jurastudiet, Dansk Statsret).

Af netop den grund advarede Justitsministeriet Indfødsretsudvalget om, at et»vilkårligt«afslag på en anmodning om statsborgerskab kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 (om privatliv) og 14 (forbud mod diskrimination). Læg hertil Kurrilds stråmand om, at jeg skulle mene, at statsborgerskabet og erhvervelsen af samme er en frihedsret. Det har jeg aldrig ment eller påstået.

Efter denne meningsløse ekskurs ender vi tilbage ved udgangspunktet, nemlig argumentet om at sindelagskontrol ikke er klogt. For som påpeget af den østrigsk-britiske økonom og filosof F.A. Hayek står arbitrære regler og regulering i fundamental modstrid med et frit samfund. Er Kurrild uenig, er det selvsagt her, han burde starte sin kritik.