Økonomiske konsekvenser af at øge topskattegrænsen - effekt på jobtyper, arbejdsudbud og ulighed

Type: Analyse
Table of contents×

Pressemeddelelse

151.000 ufaglærte og faglærte betaler topskat. Det er næsten lige så mange som antallet af akademikere, der betaler topskat - nemlig 158.000. Og 124.000 med en kort eller mellemlang videregående uddannelse rammer ind i topskatten.

I medierne er det nævnt, at V og S vil forhøje topskattegrænsen med 100.000 kroner. En sådan skattelettelse rykker 200.000 personer ud af topskatten. Heraf vil der være 2.900 sygeplejersker og 4.400 metalarbejdere. Og arbejdsudbuddet øges med 4.100 personer. 

”Det er et skridt i den rigtige retning i forhold til rekrutteringsudfordringen. Provenutabet udgør 2,4 milliarder kroner, som kan finansieres inden for råderummet frem til 2030.  Der er nemlig et pænt råderum på 12,5 milliarder kroner frem til 2030, når der korrigeres for udgifter til demografisk træk og forsvar,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:

”Ambitionsniveauet burde være højere. F.eks. kunne topskattegrænsen øges med 200.000 kr. Det vil rykke ca. 300.000 personer ud af topskatten og øge arbejdsudbuddet med knap 6.000 personer. Provenutabet vil udgøre 4,0 mia. kr. på de offentlige finanser,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Mads Lundby Hansen har ingen illusioner om, at en SV-regering vil fjerne topskatten. Men det vil være rigtig godt, hvis topskattesatsen også sænkes med eksempelvis 1-2 procentpoint. 

”Topskattesatsen på 15 procent har siden dens indførelse af Nyrup udviklet sig til en hellig ko i dansk politik, og det bør den ikke være. Det vil være rigtigt godt for dansk økonomi at påbegynde en sænkelse af topskattesatsen, og det vil være en kæmpe indrømmelse, hvis det lykkes Jakob Ellemann at få topskattesatsen sænket en lille smule,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Resumé

Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende topskatteydere og ser på effekterne af en forhøjelse af topskattegrænsen på antal topskatteydere, arbejdsudbud, provenu samt ulighed.

  • Finansministeriet forventer, at der vil være ca. 465.000 topskatteydere i 2025. Forhøjes topskattegrænsen f.eks. med 100.000 kr., bliver 200.000 personer rykket ud af topskatten. Heraf vil 2.900 være sygeplejersker og 4.400 metalarbejdere.
  • Provenutabet udgør 2,4 mia. kr., og arbejdsudbuddet øges med 4.100 personer.
  • Uligheden øges svarende til 0,19 pct.point på Gini-koefficienten.
  • Forhøjes topskattegrænsen med 200.000 kr., vil knap 300.000 personer blive rykket ud af topskatten, heriblandt 3.800 sygeplejersker og 5.800 metalarbejdere.
  • Provenutabet udgør 4 mia. kr., og arbejdsudbuddet øges med 5.900 personer.
  • Uligheden øges svarende til 0,32 pct.point på Gini-koefficienten.
  • En fjernelse af topskatten øger arbejdsudbuddet med 10.000 personer og indebærer et provenutab på 12 mia. kr.
  • Det økonomiske råderum korrigeret for forsvarsaftale og demografisk udgør 12,5 mia. kr. i 2030 ifølge Finansministeriet. Dermed kan der gennemføres skattelettelser uden ny finansiering.

Læs analysen her.

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 364,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Jørgen Sloth

    Cheføkonom

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 364,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Jørgen Sloth

    Cheføkonom

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk