Rolf Bagger

Rolf Bagger (1937) er dansk forfatter og journalist.

Rolf Bagger har tidligere været lærer ved Forsvarets Civilundervisning, aftenhøjskolelærer og boganmelder. Desuden har han været journalist ved BT som anmelder, reporter, lederskribent, debat- og kronikredaktør og journalist ved Weekendavisen. Rolf Bagger har været fast kommentator ved Berlingske Tidende og radioanmelder samme sted. Rolf Bagger har været medlem af Etisk Råd, eksternt medlem af priskomiteen for Brossels legat (Danmarks Radios P1-pris), medlem af bestyrelsen for Landbrugets Kulturfond, medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond, medlem af repræsentantskabet for kunstrådet og medlem af bestyrelsen for Danmarks Radio.