Et bredt politisk flertal er enige om at ændre såvel antallet af prøver som prøveformen for både folkeskole- og gymnasieelever i sommeren 2021. Årsagen er længere tids hjemsendelse og hjemmeundervisning i forbindelse med coronaepidemien. Aflysningen af eksaminerne er blevet kædet sammen med, at elevernes generelle trivselsniveau skulle være faldet. Men har coronanedlukningerne overhovedet påvirket elevernes trivsel på en måde, der ændrer deres mulighed for at præstere tilfredsstillende til eksamen?
I et notat fra CEPOS vedrørende elevers trivsel i gymnasiet før coronaepidemien konkluderes det, at kun to former for trivsel – faglig og læringsmæssig trivsel – har betydning for elevers faglige præstationer. Faglig trivsel dækker over »elevens oplevelse af egne faglige kompetencer, motivation og deltagelse i undervisningen«, mens læringsprocessen dækker over »elevens mulighed for at påvirke undervisningen, mulighed for hjælp og feedback fra lærerne samt støtte og vejledning på skolen«.
Det fremgår imidlertid af Børne- og Undervisningsministeriets årlige elevtrivselsundersøgelser fra hhv. december 2019 og december 2020, at disse to forhold faktisk er blevet forbedret en smule siden tiden før coronaepidemien. Det fremgår af trivselsundersøgelsen, at danske gymnasielever på landsplan havde en faglig trivselsindikator på 3,7 og en trivselsindikator for læringsmiljø på 3,4 i 2019. I december 2020 var den faglige trivselsindikator steget til 3,8, og trivselsindikatoren for læringsmiljøet var ligeledes steget til 3,6. Der har således ikke været et fald i trivslen på disse afgørende områder, hvorfor det ikke med rette kan hævdes, at trivselsproblemer i relation til coronaepidemien kan forventes at medføre signifikant dårligere præstationer ved eksamen end andre gymnasieårgange.
Det kan dog ikke udelukkes, at eleverne alligevel vil klare sig dårligere ved årets eksamen, fordi onlineundervisning er mindre effektiv og derfor har resulteret i et læringstab. Faktum er dog, at vi på nuværende tidspunkt ikke ved særligt meget om omfanget og karakteren af dette for de danske elever. Der er af indlysende årsager lavet relativt få analyser af denne problemstilling, da situationen med både skolelukning og hjemmeundervisning er relativt unik. En af de få rigtig gode analyser er foretaget i Holland på baggrund af elevernes eksamensresultater. Man kan således glæde sig over, at hollænderne ikke nåede at aflyse eller ændre de test, der danner grundlag for analysen.
Få viden om læringstab
Hvis vi vil have mulighed for at undersøge et muligt læringstab blandt danske unge, er det afgørende, at vi lader dem gennemføre eksamener, der gør det muligt at sammenligne med tidligere årgange. Dette vil betyde, at man kan få opgjort størrelsen af læringstabet i de enkelte fag, og det vil på den baggrund være muligt at iværksætte diverse tiltag for at rette op på læringstabet.
Hvis læringstabet eksempelvis er et særligt stort problem i matematik, hvilket et amerikansk studie indikerer, kunne det på en række videregående uddannelser være relevant at arrangere særlige sommerkurser i matematik inden studiestart. Men, hvis der ikke er et problem i matematik, vil det naturligvis være spild af tid og ressourcer.
Viden om læringstabet vil således være afgørende for at hjælpe de unge bedst muligt. Det ser lige nu ud til, at politikerne er i færd med at gøre de unge en bjørnetjeneste ved at aflyse og omlægge de prøver, der kunne belyse et eventuelt læringstab, da man risikerer, at problemerne først afslører sig, når de unge klarer sig dårligere på deres videre færd i uddannelsessystemet, hvor det vil være for sent at gøre noget ved problemet.
Med denne mangel på sammenhæng mellem problem og løsning fremstår det ikke logisk at aflyse og omlægge prøverne ved studentereksamen og folkeskolens afgangsprøve til sommer.
En løs samling af ideer
En mulig forklaring på den umiddelbart manglende logik i denne sag kan findes i ideen om politiske beslutningsprocesser som en skraldespandsmodel, der blev introduceret af Cohen, March og Olsen i 1972. I skraldspandsmodellen betragtes organisationer – i dette tilfælde Folketinget – ikke som bestående af faste strukturer og klare præferencer. I stedet er organisationen »en løs samling af ideer«, hvor problemer og løsninger flyder rundt og venter på en beslutningssituation, hvor de kan komme på dagsordenen. Det kan således være mere eller mindre tilfældigt, hvilke ideer eller løsninger der ender i samme »skraldespand« på et beslutningstidspunkt. Beslutningerne er derfor sjældent produkter af rationel overvejelse af alternativer.
Denne idé illustreres konkret af tilfældet med de aflyste og omlagte prøver ved studentereksamen. Coronaepidemien udgjorde et mulighedsrum, som mennesker med holdninger til eksempelvis undervisningssystemet – herunder afholdelse af test og prøver – kunne udnytte til at fremføre deres synspunkter og få deres løsninger på dagsordenen. Problemerne, der blev identificeret, var gymnasieelevers trivsel og et muligt læringstab. Løsningen, som var tilgængelig, var en aflysning af visse eksamener i sommeren 2021. Disse koblinger blev foretaget, selv om den valgte løsning ikke løser de konkrete problemer.
Denne tolkning understøttes af, at elevorganisationer længe før coronakrisen har opponeret imod karakterræs og den stress, der følger med dét at være gymnasieelev i et samfund, der er tiltagende præget af en præstationskultur. Således var løsninger, der havde til formål at sænke forventningerne til de unge, allerede tilgængelige i løsningsstrømmen i tiden før hjemmeundervisning. Tilsvarende indgik det i regeringens forståelsespapir med støttepartierne fra juni 2019, at »præstationskulturen« blandt børn og unge skal mindskes, og i den forbindelse skal det vurderes, om karakterer kan fylde mindre i uddannelsessystemet.
Langsigtede konsekvenser
Det er således altafgørende, at man er opmærksom på og kritisk forholder sig til, hvorvidt politisk tilbudte løsninger på problemer rent faktisk er logiske løsninger på det konkrete problem, eller hvorvidt der er tale om en løsning på et helt andet problem.
Konsekvensen af uopmærksomhed vil i det specifikke tilfælde være, at »coronaårgangen« af studenter på kort sigt stilles bedre i forhold til andre årgange, når deres årskarakterer kommer til at tælle mere i det samlede studentereksamenssnit, da det er velkendt, at årskarakterer gennemsnitligt er højere end eksamenskarakterer.
De kan således umiddelbart få nemmere ved at komme ind på drømmestudiet, som de til gengæld på længere sigt kan få sværere ved at gennemføre pga. et udokumenteret læringstab fra undervisningen under coronaepidemien. Derudover går eleverne glip af vigtig prøvetræning, både i forhold til antallet af eksamener, men også fordi eleverne ifølge den nye aftale nu kun forventes at gennemføre én skriftlig eksamen.
Når man bliver universitetsstuderende, er det udelukkende eksamener, og som oftest skriftlige, der indikerer, hvor dygtig man er. Det er således vigtigt, at gymnasieelever også trænes i denne disciplin, da det vil mindske det faglige og præstationsmæssige spænd fra gymnasiet til universitetet.
I BBC-serien »Yes, Minister« fra 1980erne beskrev embedsmændene politikerens logik således; »Something must be done, this is something, therefore we must do it.« Satire er som bekendt en spejling af virkeligheden, og spørgsmålet i virkelighedens verden må vel her være, om man har gjort noget for blot at gøre noget, eller om man har gjort det rigtige?
(Bragt i Berlingske fredag d. 21 maj 2021)
