Black Friday, Black Week og Black November. Nogle vil mene, at konceptet i år tog en smule overhånd. Men ikke desto mindre er shoppingfænomenet med de alenlange køer og hårdtslående tilbud noget, som danskerne har taget til sig. Og fred nu være med det, tænker jeg. Men sådan er det bestemt ikke alle, der har det.
I Frankrig har politikere på venstrefløjen fremsat forslag om at forbyde Black Friday af hensyn til klimaet. Herhjemme forsøgte alternativets Uffe Elbæk i spørgetimen i tirsdags at opildne statsministeren til et opgør. For ifølge Elbæk er Black Friday en »forbrugsfest« uden sidestykke og »gift i forhold til de mål, vi gerne vil sætte os.« »Et godt politisk tilbud, at vi gør op med forbrugskulturen,« understregede Elbæk.
Den tanke er Elbæk ikke alene om. Hos Enhedslisten finder man tilsvarende ideer. For eksempel mener Enhedslisten, at politikerne skal »få gjort op med, at markedet skaber kunstige behov og materielle drømme« og sikre en »forståelse for, at reelle menneskelige behov ikke kan tilfredsstilles med materielt overforbrug.«
Jeg bliver altid en smule utilpas, når politikere taler dunder mod markedet.
For det første fordi markedet jo ikke er andet end os mennesker. Det er vores ønsker og dispositioner og summen af disse, der virker. Trafikken er for mig et godt billede på, hvad markedet er for en størrelse. I trafikken forfølger hver fodgænger, hver cyklist og hver bilist sit eget bestemmelsessted. Nogle gange opstår der køer, knuder og kaos. Andre gange glider det, som det skal.
På samme måde er det med markedet. Hver dag gennemføres millioner af transaktioner. Der købes og sælges, og handler går tabt. Nogle gange kan der opstå køer og kaos – særligt på en dag som Black Friday. Men ofte glider det. Markedet er det sted, hvor vi kanaliserer og forbinder menneskers interesser og behov. Intet mere og intet mindre. Hermed ikke sagt, at markedet ikke skal reguleres, for eksempel gennem generelle CO2-afgifter af hensyn til klimaet. For trafikken fungerer bedre, når vi har en færdselslov, og det samme gælder markedet.
Men det, der generer mig allermest ved venstrefløjens syn på markedet, er deres ide om, at de bedst ved, hvad mennesker i virkeligheden har behov for. Bedre end den enkelte selv. Oftest sker det med henvisning til, at der findes to slags jeg. Det sande jeg, som er det fornuftige jeg. I citatet fra Enhedslisten ovenfor er det det jeg, der ikke tilfredsstilles med materielt overforbrug. Og så er der det implusive jeg, som lyststyret og nydelseslystent lader sig forføre af kunstige behov og materielle drømme.
Venstrefløjen ser det som sin opgave at skubbe og regulere mennesket til at realisere sit sande jeg. Jeg ser det som en glidebane mod ensretning og formynderi.
For hvis man tager sit udgangspunkt i den gamle stoiske tanke om, at mennesker er lige i værdighed – en tanke som siden har sejret i Europas menneskeopfattelse – er der ret kort til en tanke om, at ingen har ret til at styre andres liv og regulere dem lykkelige. Heller ikke politikerne. Tværtimod bør mennesker qua deres ligeværd få ansvaret for og sættes frie til at forfølge egne mål og egen mening i tilværelsen. Og det bør være et krav, at enhver intervention fra politikernes side skal begrundes i beskyttelsen af andres frihed. For kun det frihedsbegreb respekterer forskellighed og mangfoldighed.
Black Friday skal hverken forbydes, forhindres eller fornedres. Samhandlen er en af vores civilisations største succeser. Den har hjulpet millioner af mennesker ud af fattigdom. Så hvis danskerne fredag købte flere fingerringe, fladskærme og frakker, så fred være med det.
