I Danmark fastsætter politikerne det (skattefinansierede) serviceniveau, som modtagerne af ældrepleje skal have leveret. Dermed vil politikerne altid varetage en overordnet rolle som bestillere af ældreplejen.
I et forsikringsbaseret velfærdssystem – som for eksempel det hollandske – varetages bestiller-rollen af forsikringsselskabet i henhold til det serviceniveau, som modtageren har ret til i sin forsikringsordning. Spørgsmålet er altså ikke, om vi i en velfærdsstat skal have en BUM-model, men hvordan den skal se ud.
Den nuværende danske BUM-model blev indført på ældreområdet i starten af 00’erne for at understøtte et politisk ønske om at give borgeren et mere frit valg af velfærdsleverandør. SVM-regeringsgrundlaget udtrykker et politisk ønske om øget frit valg til borgerne. I dag cirka 20 år efter indførelsen af den nuværende BUM-model er der da også fortsat udfordringer med at give borgere tilstrækkeligt med frit valg.
Leverandører skal kunne tilbyde en samlet pakke
I forbindelse med arbejdet med den nye ældrelov nedsatte regeringen i foråret 2022 et rådgivende panel og tre ekspertgrupper. I afrapporteringen nævnes, at det frie valg inden for ældrepleje er hæmmet, fordi hjemmesygepleje ikke er omfattet af frit valg.
Som første skridt bør man derfor sørge for, at hjemmesygepleje og personlig pleje er omfattet af den samme lovgivning, så både offentlige og private leverandører får mulighed for at tilbyde en samlet plejepakke.
Det vil i praksis give bedre ydelser til modtagerne, da det vil give dem øget valgfrihed, og konkurrencen mellem de private og offentlige producenter/udfører om at levere de bedste ydelser per skattekrone vil således blive skærpet.
Ifølge rapporten er der allerede ”et marked, der ville kunne levere komplekse tværfaglige forløb”.
Data-dreven bestiller
Kritikere af den nuværende BUM-model hævder, at den skaber for stor afstand mellem visitator og medarbejderne i hjemmeplejen, og derfor mener de, at man i stedet for den nuværende centrale visitation i kommunerne bør decentralisere visitationsopgaven til selvstyrende teams.
Det vil en ny samlet ældrelov for både hjemmesygepleje og personlig pleje også give bedre muligheder for.
Inspirationen til organiseringen i selvstyrende selvvisiterende teams kommer fra den succesfulde hollandske ældreplejevirksomhed Buurtzorg Nederland. Et andet afgørende element i Buurtzorg-modellens succes er, at deres plejeteams udover øget selvstyre også får deres præstationer på økonomi, plejekvalitet, tilfredshed med videre målt og benchmarket mod de andre teams i Buurtzorg-organisationen i langt højere grad, end det er tilfældet i den danske kommunale ældrepleje i dag.
Og så har Buurtzorg vel at mærke samtidig langt mindre udgifter til administration.
Hvis et Buurtzorg-team eksempelvis har visiteret uforholdsmæssigt mange timer per borger set i forhold til borgernes plejetyngde og de resultater, der bliver opnået, vil det tydeligt fremgå af data, og der vil internt blive sat ind for at forbedre resultaterne.
For hvis Buurtzorg ikke selv gør det, vil forsikringsselskabernes (bestilleren i Holland) analyseteams sætte ind. Så der vil være en konsekvens på den ene eller den anden måde.
Det er således ikke kun reform af udfører-rollen, der er kilden til Buurtzorgs succes. Den er også uløseligt forbundet med den data-drevne og meget håndfaste håndtering af bestiller-rollen, der ligger langt fra den nuværende danske ældrepleje.
Specifikke krav til leverandører
Et andet element, der bidrager til, at selvvisiterende teams fungerer godt i Holland, er det rehabiliterende mindset, hvor forsikringsselskaberne har et krav om, at det gennemsnitlige antal timer per borger per år skal reduceres. Det er med til at sikre øget produktivitet.
I Danmark bør man i en ny BUM-model på samme måde fra den enkelte kommunes side opstille specifikke produktivitetskrav til leverandørerne, der fremmer borgernes evne til selvhjælp.
Hvis selvvisiterende teams skal blive en succes, vil det således kræve en væsentlig større transparens i kommunernes udgifter på ældreområdet. En positiv sidegevinst ved dette vil være, at det samtidig også bidrager til større gennemsigtighed i kommunernes afregningspriser med private leverandører.
Det første skridt mod at skabe større transparens vil være at forbedre datagrundlaget, så teams kan blive benchmarket mod hinanden. Her er det vigtigt, at der er en konsekvens, hvis et team kontinuerligt har dårlige resultater.
I så fald vil man bare kunne fyre private leverandører, men det store spørgsmål er, hvordan man kan sætte ind over for kommunale teams med dårlige resultater? Det er et af de mange vanskelige spørgsmål, som en ny BUM-model skal kunne svare på, hvis den skal skabe væsentlige forbedringer for borgerne.
Bragt i Altinget den 19. juni 2023
