I et interview i Berlingske lørdag 15. april kommenterede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye en analyse fra CEPOS, der viser, at regeringens planer om at skærpe karakterkravet til de gymnasiale uddannelser kan overflødiggøre, at man laver en generel elevfordelingsmodel, der indskrænker det frie gymnasievalg for alle unge i områderne omkring de store byer, hvor stort set alle skoler med en skæv elevfordeling ligger.
Ministeren medgiver, at man ikke kan se de to ting isoleret fra hinanden. Undervisningsministeren tager således hovedbudskabet i vores analyse til efterretning. På trods af dette fremfører ministeren dog også i interviewet to kritikpunkter, der fortjener en kort kommentar.
For det første kritiserer ministeren, at vi i analysen har medtaget skoler med HF-uddannelser. Det skyldes, at det af regeringsgrundlaget fremgår, at »regeringen vil se på mulighederne for at skærpe karakterkravene til de gymnasiale uddannelser«. Desuden består adgangskravet til HF af et karakterkrav og et krav om en uddannelsesparathedsvurdering, hvilket er den samme grundstruktur, der anvendes for optagelseskravet til de øvrige gymnasiale uddannelser. Derfor har vi i analysen naturligvis set på effekten af et skærpet karakterkrav på alle gymnasiale uddannelser. Hertil kan det i øvrigt bemærkes, at det af analysen fremgår, at den overordnede konklusion er uændret, hvis man udelader HF-uddannelsesstederne.
Ministerens andet kritikpunkt er, at vi ikke tager højde for faldende ungdomsårgange i de kommende år. Vores analyse drejer sig om den del af elevfordelingsmodellen, der skal modgå en skæv elevfordeling, der som nævnt er et storbyfænomen. I og omkring de store byer er ungdomsårgangenes størrelse enten stort set på samme niveau eller stigende i de kommende år, hvilket blandt andet fremgår af rapporten fra ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser.
Det er korrekt, at ungdomsårgangene er faldende i udkantsområderne, men S og V har jo hele tiden været enige om, at man her skulle opretholde det hidtil anvendte afstandskriterium og redde udkantsgymnasierne ved at begrænse kapaciteten på gymnasierne i de nærliggende større provinsbyer. Årsagen, til at V ikke kunne bakke op om S-regeringens elevfordelingsaftale, var jo netop udelukkende elevfordelingen efter forældrenes indkomst i de store byer. Derfor fremgår det også af regeringsgrundlaget, at regeringen vil arbejde videre med de tiltag fra S-regeringens model, der er rettet mod udkantsgymnasierne, og at SVM-regeringen således kun vil præsentere en ny model for, hvordan man vil undgå skæv elevfordeling i de store byer. Derfor valgte vi i analysen samme fokus.
Jeg har tidligere - blandt andet i et indlæg i Jyllands-Posten - behandlet problemerne med modellen for udkantsgymnasierne, da den også vil føre til mere tvangsfordeling. Jeg har også foreslået et alternativ til regeringens udkantsfordelingsmodel.
Bragt i Berlingske den 22. april 2023
