Forældrene til skolebørn kan i dag enten vælge folkeskolen eller en af de frie grundskoler (friskoler og privat skoler).
De væsentligste forskelle mellem de to skoleformer er, at folkeskolen er styret af kommunerne med en meget høj grad af indblanding fra staten.
Desuden er folkeskolerne som udgangspunkt forpligtet til at optage alle elever. De frie grundskoler kan i højere grad tilrettelægge undervisningen, som de finder bedst. Desuden kan de frie grundskoler vælge ikke at optage elever, der ikke passer ind i skolens pædagogiske og/ eller holdningsmæssige grundlag.
Mens flertallet af politikere bakker op om de frie grundskolers frihed til at drive den skole, som de finder bedst, så skaber retten til at fravælge elever ofte politisk debat. For er det ikke konkurrenceforvridende, at nogle skoler kan fravælge de mest omkostningskrævende og besværlige elever, mens folkeskolen skal tage imod alle? Der er gode grunde til, at de frie grundskoler hverken skal eller kan tage imod alle elever. F. eks. er de nuværende frie grundskoler hver især baseret på deres eget særlige holdningsgrundlag - f. eks. i forhold til religion, pædagogik, moral m. v. Det indebærer, at nogle elever ikke vil passe ind i skolens værdigrundlag. Eksempelvis er det svært at være kristen i en muslimsk friskole eller primært have praktiske kompetencer i en meget boglig skole.
De frie grundskoler får også færre ressourcer pr. elev end folkeskolen, da koblingsprocenten - altså hvor stor en del af tilskuddet, forældrene kan tage med fra folkeskolen over i den frie grundskole - kun er 76 pct. Derfor har de frie grundskoler bl. a. færre elever, der modtager specialundervisning (2,5 pct., hvor det er 3,9 pct. i folkeskolen).
Men i stedet for at fortsætte den politisk kamp mellem frie grundskoler og folkeskoler bør politikerne gøre plads til en ny privat skoleform: Licensskolen (' Charter schools' på engelsk).
Licensskoler har - som frie grundskoler - frie rammer til at lave den bedst mulige skole til netop dem.
Licensskoler skal derimod - som folkeskolen - optage alle elever og må ikke have egenbetaling, men så til gengæld samme tilskud. Er der flere elever, der vil ind på licensskolen, end der er plads til, fordeles pladserne efter lodtrækning. Licensskolen har altså lidt til begge sider i Folketinget. Frihed og lighed.
Erfaringerne med licensskoler i udlandet er gode og er blevet fremhævet af bl. a. den farvede økonom, Thomas Sowell, for deres evne til at løfte socialt udsatte. En bidragende årsag til licensskolernes succes er, at de i højere grad end folkeskoler er ansvarlige for resultaterne, fordi de bl. a. kan gå konkurs, hvis eleverne søger væk.
Licensskoler kan ikke løse alle problemer. Men de kan være et godt supplement til den folkeskole, som i dag lider under lands-og kommunalpolitiske krav, som forhindrer folkeskolelærere og -ledere i til fulde at bringe deres faglighed i spil.
I stedet for at fortsætte den politisk kamp mellem frie grundskoler og folkeskoler, bør politikerne gøre plads til en ny privat skoleform: Licensskolen.
Bragt i Børsen d. 19. april 2022.
