Markedsøkonomien og kapitalismen har under coronakrisen vist sig fra sin bedste side. Verdens største medicinalvirksomheder har i løbet af bare et år udviklet lovende vacciner imod covid-19. Den igangværende udrulning heraf indebærer, at dansk økonomi snart genåbnes. Det gælder også vores samhandelslande.
Når det sker, kan man forvente, at dansk økonomi vil springe tilbage som en korkprop, der er blevet sænket i vand. Tre årtiers markedsreformer har gjort dansk økonomi og arbejdsmarked særdeles tilpasningsdygtig. Det er en væsentlig årsag til, at dansk økonomi er sluppet med et BNP-fald på 3,3 procent i 2020. Det er sammenlignet med andre lande beskedent (men kraftigere end i Sverige, Norge og Finland) og langt mindre end vismændenes pessimistiske scenario fra udbruddet af krisen.
Der foregår en debat om, hvorvidt dansk økonomi skal stimuleres yderligere via finanspolitikken i forbindelse med genåbningen. Det vil være en helt skæv prioritering. Senest har Nicolai Wammen meddelt, at han vil anvende 2,4 mia. kroner i løbet af foråret. Pengene skal bruges på blandt andet oplevelsesindustrien og den grønne omstilling. Der er grundlæggende tale om statsstøtte til udvalgte erhverv, og ud fra Finansministeriets regneprincipper vil det øge BNP-væksten med 0,1 pct.point i 2021. Det er så lidt, så det er ligegyldigt. Og statsstøtten er skadelig for dansk økonomi.
Det er helt overset i debatten, at danskerne har sparet over 1.000 mia. kroner op på deres bankkonti, så der ligger masser af efterspørgsel og venter på at blive brugt på restauranter, cafeer, hoteller og storcentre. Med andre ord er udfordringen ikke manglende efterspørgsel. Udfordringen er, at danske virksomheder er nedlukkede. Dansk økonomi springer frem, så snart nedlukningerne ophører.
Det, der får dansk økonomi tilbage på sporet, er en genåbning. Ser man på den lille genåbning, der fandt sted for tre uger siden (dele af detailhandlen, efterskoler, højskoler mv.), så vurderer Finansministeriet, at den øger BNP med to mia. kroner om måneden og berører 37.000 job. I praksis har vi set, at da de fysiske butikker for nylig fik lov til at genåbne efter vinterferien, steg deres omsætning abrupt og dramatisk. Danskerne strømmer ganske enkelt tilbage i butikkerne, når de får lov. Så det er ikke efterspørgslen, der halter. Det er nedlukningen af virksomheder, der holder væksten tilbage.
Tilsvarende så vi, at dansk økonomi i 3. kvartal 2020 steg med fem procent i forhold til 2. kvartal (der fortsat var præget af nedlukning). Så snart restriktioner for restauranter, cafeer, hoteller, storcentre blev ophævet, sprang dansk økonomi frem.
Lukning er ekspropriation
Det er godt, at danskerne får udbetalt deres egne indefrosne feriepenge. Og det er på sin plads, at der udbetales kompensation til virksomheder, der nedlukkes. Kompensationen er en væsentlig grund til, at BNP-faldet har været begrænset. Jeg havde gerne set, at kompensationen til virksomhederne i mange tilfælde havde været større. Når staten lukker virksomheder midlertidigt, betragter jeg det som en ekspropriation. Og så skal virksomheden som udgangspunkt kompenseres 100 procent
S-regeringen maler et billede af, at det er regeringens »hjælpepakker«, der har reddet dansk økonomi, og at de er en generøs gave til erhvervslivet, som det skal være taknemmelig for. Den udlægning fortjener en nuancering.
Inden coronakrisen havde vi en epidemilov, der betød, at en privat borger eller virksomhed, som led et tab som følge af nedlukninger, havde krav på fuld erstatning fra det offentlige. Med et hasteindgreb i marts 2020 fjernede regeringen dette krav. I stedet har virksomheder været henvist til at søge om kompensation i »hjælpepakkerne«. Erstatningen af epidemilov med kompensationspakker var en dårlig bytter for mange virksomheder. S-regeringen og dens heppekor mangler helt at nævne dette. Man fjerner muligheden for at få fuld kompensation ved nedlukning, og bagefter indfører man delvis kompensation. Og så hylder man det som »hjælpepakker«.
Der er grundlæggende ikke brug for mere stimuli og statslig gældsætning. I stedet er der brug for reformer, der øger vækstpotentialet i dansk økonomi. Mette Frederiksens politik indebærer, at beskæftigelsen reduceres med 10.000 personer, og BNP reduceres med 12 mia. kroner Her er noget at indhente.
(Bragt i Berlingske 19. marts 2021)
