Den største trussel mod Vesten er egne politikfejl

Lad os se det i øjnene. Vesten er i en omfattende, økonomisk krig med Rusland.. Det er en asymmetrisk krig, hvor vore sanktioner rammer Rusland uset kraftigt – helt forskelligt fra de blidere og ret virkningsløse sanktioner, der tidligere har været brugt, bl.a. mod netop Rusland. Asymmetrien bunder i, at Vesten er økonomisk overlegen.

EU alene har 10 gange Ruslands BNP. Rusland er i voldsom recession, mens vi andre fortsat regner med positive, om end lidt lavere vækstrater.

Mens Putin kunne ramme Vesten lidt mere ved at lukke for gaseksporten – hvilket dog på lidt længere sigt vil ramme ham selv værst – er den værste trussel mod de vestlige økonomier nok vores egen politik. Der er risiko for en række politikfejl.

Det vil være en fejl at søge at løse økonomiske udfordringer med mere kommandoøkonomi – med bl.a. politisk bestemt rationering. Det er fristende for politikerne i en kriseøkonomis omvæltninger, hvor der f.eks. pludselig er mindre gas til rådighed. Klimaministeren har allerede rationeringsplaner for gas klar i skuffen. EU har givet landene lov til at overtræde regler om ulovlig statsstøtte. Det Internationale Energiagentur har tilmed foreslået at genindføre bilfrie søndage, symbolet par excellence på 1970’ernes forfejlede energipolitik.

Vi bør ikke glemme, at det mest effektive redskab til at sikre effektiv ressourceudnyttelse er prissystemet. Energipriserne er uovertrufne til det, fordi de decentraliserer prioriteringerne helt ned til den enkelte borger. Netop når der opstår pludselig forøgede mangler, er prissystemet uomgængeligt, hvis tilpasningen ikke skal blive for dyr.

I stedet for at sætte den frie prisdannelse ud af kraft bør politikerne bruge prissystemet til at opnå politiske mål som øget forsyningssikkerhed. I stedet for f.eks. at lukke for russisk gas, kunne man lægge en afgift på.

En anden risiko er, at krigen får stater og centralbanker til at udskyde en tiltrængt penge- og finanspolitisk konsolidering. Den amerikanske centralbank har dog – under indtryk af den eksplosivt voksende inflation – valgt at øge renten for første gang i fire år, men om den vil fastholde linjen, og om ECB vil følge trop, er et åbent spørgsmål. EU har suspenderet regelsættet for underskuds- og gældsgrænser endnu et år trods rekordhøje gældsniveauer.

Som i Danmark, hvor den offentlige beskæftigelse er øget permanent under coronaen, risikerer angiveligt midlertidige tiltag at bide sig fast.

I Putins favoritsport, judo, er princippet at vende modstanderens kraft mod ham selv. Det bør Putin ikke have lov til denne gang.

Bragt d. 30. marts i Finans.