I juni måned var der 7.000 danskere på Arne-pension. Regeringen forventede i maj, at 24.000 danskere ville være på Arne-pension i år. Det forekommer helt urealistisk.
Den lave tilgang til Arne-pensionen gør det relativt nemt for en borgerlig regering at afskaffe ordningen. Man kunne stoppe tildelingen af Arne-pensionen efter valget, der forventes afholdt i september. Dem, der til september allerede er kommet på Arne-pension, kan så beholde ydelsen. Og de 40.000 personer, der har fået ret til Arne-pension i de kommende år skulle bevare retten til ydelsen.
Men fra september bør tildelingen standses. Man kan simpelthen nå at standse ordningen, inden den vokser sig stor.
I juli foretog V-formand Jakob Ellemann-Jensen en kovending om Arne-pensionen. Hvor Ellemann tidligere ville afskaffe Arne-pensionen, vil han nu beholde den. Ellemann brugte som argument, at mange har fået Arne-pension. Det er jo ikke rigtigt. Ellemann brugte desuden som argument, at Arne ikke skal sendes tilbage til bryggeriet.
Den holder heller ikke. Arne har adgang til efterløn, og på den måde har kampagneplakaten med Arne været et falsk billede (hvilket har været alt for overset i mediernes dækning af Arne). Men i øvrigt kan Arne i min skitserede løsning beholde Arne-pensionen.
Risikoen er nu, at nogle på venstrefløjen finder på at gøre adgangen til Arne-pension nemmere. Arne-pensionen skal jo være en succes. For eksempel ved at reducere kravet til antallet af arbejdsår for at komme på Arne-pension fra 42 til 40 år. Og der er risiko for, at man forhøjer ydelsen for at gøre Arne-pensionen mere attraktiv. Hvordan vil Ellemann forholde sig til det?
På længere sigt budgetterer Finansministeriet med, at arbejdsudbuddet reduceres med 9.000 som følge af Arne-pension. Dermed får danske virksomheder sværere ved at besætte ledige stillinger. Det er rigtig ærgerligt, og det koster velstand.
Arne-pensionen er i virkeligheden overflødig, da den betaler raske mennesker for at holde fri. Selv uden Arne-pension er der flere muligheder for tidlig tilbagetrækning. Hvis man er syg, kan man komme på førtidspension, og hvis man har begrænset arbejdsevne, kan man komme på den nye seniorpension. Begge ydelser er baseret på, at man har mistet arbejdsevne efter en sundhedsfaglig vurdering. Desuden har vi fortsat efterlønnen.
Hvor færre end forventet går på Arne-pension, så er tilgangen til seniorpension større end forventet. Noget kunne tyde på, at seniorer vælger seniorpension fremfor Arne-pension.
Tilsvarende er der langt flere på efterløn end budgetteret. De første seks måneder har der i snit været 51.000 på efterløn, hvor regeringens skøn for hele året er 35.000.
Tager man alle tre ydelser under et (efterløn, seniorpension og Arne-pensionen), så har der i juni været 78.000 på ordningerne. Her er skønnet fra regeringen 75.000 for hele året. Så samlet set tyder det ikke på, at færre end forventet vil være på de tre overførselsindkomster under et.
Men noget tyder på, at Arne-pension bliver fravalgt til fordel for efterløn og seniorpension. Det burde være godt nyt for det borgerlige Danmark, da den lave tilgang gør det nemmere at afskaffe ordningen.
Bragt i Berlingske d. 4. august 2022
