Dernæst beklager AE, at elevsammensætningen i de frie grundskoler bliver stadig mindre blandet. Det samme sker jo imidlertid i folkeskolerne, og det er alt sammen en logisk konsekvens af, at befolkningssammensætningen simpelthen bliver mere ensartet inden for lokalområderne og mindre ensartet mellem lokalområderne. Søgningen til de frie grundskoler er gået ned i Frederiksberg Kommune siden 2010, men op i Halsnæs Kommune. Det er der godt nok ikke noget elitært over.
For AE er konklusionen klar. Det er ikke acceptabelt, at de frie skoler kun koster det offentlige en fjerdedel mindre end folkeskolerne. Og så er det også for meget, at de frie grundskoler er frie. Det skal være kommunerne, som fremover skal bestemme om deres drift.
Kommunerne taber eleverne
Historien om de frie grundskolers rolle er faktisk en ganske anden. Her i CEPOS har vi netop færdiggjort en analyse, som har fået overskriften: 'Vinder de frie grundskoler elever – eller er det folkeskolerne, som taber?'.
Konklusionen er ret så klar. Vi kan med stor præcision udpege, hvor i landet det er, at der foregår en tilvækst til de frie grundskoler. Det er de steder, hvor kommunerne ikke tilbyder alle deres borgere et godt skoletilbud. Det er kommunerne, som taber elever.
Denne forståelse understreges også af den seneste tids omtale af den afsluttende del af evalueringen af folkeskolereformen. Der er omkring 20 procent af hver skoleårgang, som får alt for lidt udbytte af deres skolegang.
Det er en af de største samfundsudfordringer overhovedet, vi her står over for. Og skolereformen har intet udrettet i forhold til denne katastrofe. Tværtimod står folkeskolen efterladt uden nogen troværdig indsats, som kan få os til at tro på, at den er på vej til at gøre det bedre. Det er problemet for den danske skolepolitik. Ikke de frie grundskoler.
Folkeskolen har et socialt ansvar
Spørgsmålet er så, om det for den efterladte femtedel af eleverne i folkeskolen vil gøre noget godt, at staten tvinger dem til et andet skolevalg end det, de selv og deres forældre ønsker. Her kommer en central overvejelse til at dreje sig om den såkaldte klassekammerateffekt.
Der findes ingen gode danske undersøgelser, men flere halvgode, og de har blandede konklusioner. Den store opsummerende analyse af hvad alle verdens bedste studier er nået frem til, findes i det amerikanske supertidsskrift Journal of Economic Litterature. Her er konklusionen, at man ikke kan gå ud fra, at der findes en positiv klassekammerateffekt. Samtidig påpeges det, at den, i metodisk henseende, bedste analyse findes i forskningstidsskriftet Econometrica. I dette studie findes en klassekammerateffekt. Den er negativ. De svage elever bliver svagere.
Vores bedste konklusion må derfor være, at det store uddannelsesmæssige problem består i, at folkeskolen ikke i realiteten vedkender sig noget socialt ansvar og får udviklet en skole for de svage elever.
Flere private initiativer
Det er jo imidlertid øjensynligt ikke for alvor muligt for folkeskolen at bryde med vante mønstre og former. Det interessante er, at der nu i disse år fremkommer initiativer fra en helt anden side, nemlig fra private aktører udefra, som ser behovet for, at stærke kræfter uden for de vante cirklers interesser og tænkemåder engagerer sig og tager ansvar.
Mærsk stillede f.eks. med en milliard til folkeskolen, og firmaet har også stået for oprettelsen af et science center på Sorø Akademi. Medicinalfirmaet Bristol-Myers Squibb har også sammen med Herlufsholm og med Københavns Universitet og Fonden for Entreprenørskab sat et milliardbeløb ind på skoleområdet. LøkkeFonden støtter alternative undervisningstilbud til udsatte drenge. Og mange andre initiativer ser også dagens lys.
Ikke mindst i kraft af folkeskolens krise er realiteten altså den, at vi i de kommende år kommer til at se flere private initiativer og mere privat foretagsomhed i udviklingen af den danske grundskole. Det er paradoksalt, at det er de private kræfter knyttet til storkapitalen, som nu modtages med kyshånd af centrum-venstre i dansk politik, mens private kræfter knyttet til civilsamfundet og det folkelige Danmark bliver opfattet som en snyltende trussel, der skal kvæles.
