Det understreger, at direktivet formentlig ikke vil have en væsentlig effekt. Selv hvis der er en lille lønforskel, som lønåbenhed kan påvirke, betyder det ikke, at EU’s regler er retfærdiggjort. Regulering kommer sjældent uden omkostninger. Og måske derfor peger Claudia Goldin, nobelprismodtager i økonomi for hendes forskning om kvinder på arbejdsmarkedet, på at regulering næppe vil reducere lønforskellen.
Udover øget bureaukrati, som er en åbenlys omkostning ved denne type regulering, så viser den forskning, som KMPH selv refererer til i sit indlæg, at lønåbenhed muligvis kan reducere lønforskelle, men det skyldes at mændenes løn falder lidt mere end kvindernes. Er det virkelig i kvinders interesse, at deres løn direkte reduceres, selvom det er mindre end mændenes?
Hvis reduceret lønforskel opstår gennem lavere løn for både kvinder og mænd, så er det svært at se, hvordan lønåbenhed stiller kvinder bedre.
Indlægget blev bragt i Børsen den 30. november 2023
