DSB's problem er præcis 179 kunder for meget

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Kommentar bragt i Børsen 11/02/2019

KOMMENTAR -  Hvad gør en virksomhed, hvis den har to lige store kundegrupper, som har vidt forskellige interesser og krav, men begge lægger en betydelig del af virksomhedens omsætning?

Spørgsmålet er interessant, fordi det netop er den situationen, DSB står i. For udover passagerindtægterne kom næsten halvdelen af DSB's indtægter i 2018 fra politikerne på Christiansborg. På den ene side skal DSB altså servicere passagererne og tilbyde et godt produkt. Men på den anden side skal politikerne, som betaler halvdelen af virksomhedens omkostninger, have deres ønsker opfyldt. Og passagerernes ønsker er langt fra altid i overensstemmelse med politikernes.

I 2014 var DSB f.eks. i gang med en sanering af billetstrukturen. At have mange billettyper er dyrt at drive og kan virke forvirrende for passagererne. Derfor ville DSB nedlægge klapsædebilletten, som kun udgjorde en promille af DSB's indtægter. Men DSB's beslutning blev omgjort af den daværende transportminister, Magnus Heunicke, fordi det ifølge politikeren næppe var vigtigt, når "det kun drejede sig om en promille af DSB's samlede billetindtægter." Politikeren brugte altså næsten det præcis modsatte argument af forretningen DSB.

Forskellen på politikernes og passagerernes ønsker er særlig tydelig i forhold til de mange små stationer, som DSB i dag skal servicere. En station giver lokale mulighed for let at komme på toget - det er godt. Men en station betyder også, at rejsetiden bliver forlænget for de øvrige passagerer, ligesom det øger DSB's driftsomkostninger - og det er skidt.

I 2008 undersøgte Trafikstyrelsen konsekvenserne af at lukke 38 små stationer i Danmark. Analysen viste, at hele 32 af stationerne gav et samfundsøkonomisk underskud. 0 af de 32 stationer er blevet lukket. I 2014 viste en analyse fra Transportministeriet, at man samlet set kunne få flere passagerer for færre omkostninger, hvis man lukkede fire mindre stationer på Vestfyn. Alligevel kan man - på grund af politisk pres - den dag i dag stadig tage toget til Kauslunde, Bred, Skalbjerg og Holmstrup. Og det er ikke nok med, at politikerne undlader at lukke de urentable stationer. I 2015 åbnede politikerne - trods advarsler fra eksperterne - Langeskov Station. En ny analyse viser ikke overraskende, at stationen giver et stort samfundsøkonomisk tab, og at det vil være bedre at lukke stationen igen. Men vil det ske? Næppe.

Politikernes indgriben i stationsstrukturen i Danmark betyder, at passagererne som helhed får langsommere og dårligere tog, end de fortjener. De mange politisk betingede stationer betyder, at DSB har svært ved at udnytte sine fordele i konkurrencen mod bl.a. fjernbusserne i form af høj hastighed og komfort på de lange strækninger.

Hvis man vil have en effektiv jernbanesektor i Danmark, skal man sikre togoperatørerne, herunder DSB, mod politisk indblanding, så de kun har én kundegruppe: passagererne.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent