Det er synd, at mange unge er dybt bekymrede for fremtiden. Det er dog ikke noget nyt. Det var vi også, da jeg var ung i slut-1970’erne og 1980’erne. Vi frygtede blandt andet, at vi ville løbe tør for naturressourcer, at vi ville blive kvalt i luftforurening, at skovene ville dø af syreregn (det skrev jeg ligefrem en sang om), at hullet i ozonlaget ville sprede sig, og at jorden ville blive overbefolket. Og atomkrig, naturligvis.
Alle disse bekymringer viste sig at være overdrevne – måske bortset fra truslen om atomkrig, hvor vi muligvis mest var heldige. Men de øvrige problemer viste sig ikke at være eksistentielle trusler, men udfordringer, som vi uden de helt store problemer kunne løse.
Vi løb ikke tør for naturressourcer, tværtimod er de kendte ressourcer af olie, mineraler og metaller i dag større end dengang, og priserne på ressourcer er generelt lave. Luftforeningen er reduceret markant, skovene dør generelt ikke af syreregn og verdens samlede skovareal vokser. Der er i dag markant færre, som sulter, og den absolutte fattigdom er blevet decimeret.
Hvordan fik vi løst disse problemer? Primært takket være vækst og ny teknologi. Kun på to områder – hullet i ozonlaget og atomkrig – var politisk handling afgørende. Hullet i ozonlaget blev imødegået ved det globale forbud imod brug af CFC-gasser i for eksempel køleskabe. Og risikoen for atomkrig blev – indtil videre – drastisk formindsket ved kommunismens sammenbrud.
I dag er de unge primært bekymrede for menneskeskabte klimaforandringer. Men det er formentlig ikke helt den eksistentielle trussel, som de unge tror. Vores bedste viden fra FN’s klimapanel siger, at hvis man omregner alle de forventede omkostninger ved klimaforandringer til tabt BNP, vil omkostningen i 2070 ligge mellem 0,2 og 2 procent af BNP.
Det skal ses i forhold til, at det globale BNP i 2070 kan forventes at være vokset med 400-700 procent. Selvom klimaforandringer vil skabe problemer, må vi altså forvente, at verdens befolkning – herunder danskerne – generelt vil leve langt bedre liv til den tid end i dag. Fremtiden tegner sig lys trods klimaforandringer – ligesom den viste sig lys for min generation trods ressourcemangel, syreregn med mere.
Det er da også, hvad vi har set indtil nu.
Klimaforandringer har allerede været i gang i nogle årtier. Den globale middeltemperatur er steget med mere end én grad. Den samme periode har budt på de største fremskridt i menneskehedens historie. Mens den globale opvarmning er taget til, er der på verdensplan sket markante fald i antallet af fattige og sultende samt i børnedødeligheden og antallet, der dør af luftforening, mens velstanden pr. indbygger og antallet af børn, der går i skole, er steget.
Menneskehedens spektakulære fremskridt de seneste årtier har kunnet finde sted trods klimaforandringer. Der er grund til at tro, at de også vil fortsætte i de kommende årtier trods klimaforandringer.
De vigtigste kilder til at løse klimaudfordringen vil – som ved tidligere miljøudfordringer – primært være vækst og ny teknologi. Rent politisk bør man sikre en ensartet skat på CO2-udledning på tværs af forskellige udledningsformer, så virksomheder og iværksættere får et incitament til at opfinde de mest effektive løsninger. Derudover bør politikerne ikke gøre så meget.
Ved sin tale i Davos i januar 2019 sagde den svenske teenager og klimaaktivist Greta Thunberg, at hun ikke ønskede, at unge mennesker skulle være håbefulde. De skulle gå i panik. Omtrent det dårligste råd, man kunne give.
Klimaudfordringen kræver omtanke og handling, ikke panik.
